Så blev det 11. september igen. Det sker jævnligt eller ihvertfald en gang om året de fleste steder. Da det åbenbart er kotume, at skrive om World Trade Center i dag, så vil jeg følge trop. De fleste stiller spørgsmålet: “Kan du huske hvad du lavede denne dag i 2001?”
Mit svar er: “Ja, det kan jeg godt. Jeg var på arbejde, hvor vi havde en jukebox kørende på alle tv-skærme. Der var en, der slog over på nyhederne og så gik hele virksomheden i stå. Kunderne stoppede med at ringe og de få, der gjorde fik alligevel ikke helt lavet det de ringede om. Meget mærkelig dag.”
Så er den del ligesom overstået.
Hvorfor?
Hvad jeg ikke helt forstår er dyrkelsen og omfanget af sorgen denne dag 6 år efter. Hvorfor fortsætter denne besættelse af netop denne hændelse? Det er jo ikke første gang, at mange mennesker dør på en gang. Er det for de døde, de levende eller en helt tredje grund? Måske dyrkes begrebet terror og det niveau af “sikkerhed”, som det afstedkommer?
Jeg tror i høj grad, at mindedagen er mere politisk end reel sørgedag. Der er mange fordele for Bush og den siddende regering, at holde befolkningens fokus på netop denne dag og begivenhed.
USA kontra verden
Ja, det var bestemt en mærkelig dag fordi terroren blev en meget tydeligere del af verdensamfundet og fordi to amerikanske monumenter forsvandt.
Men verden er stadig helvede for mange mennesker – både før, under og efter d. 11. september 2001.
Med al respekt for de døde og deres familier, så er der mange andre (og mange mange flere) familier, der oplever værre lidelser dagligt uden nogen medieovervågenhed.
At 11/9 stadig huskes er ok og bør huskes, men engang imellem ville det være rart, hvis verden (og ikke mindst USA) husker, at der rent faktisk også er andre lande, som har det hårdt.
Der døde lige under 3.000 mennesker i USA den dag og selvom det er et frygteligt tal, så er der mange lande, der dagligt har det endnu værre – uden terror.
Hvad bør vi gøre?
Et par minutters respekt denne dag for de døde og deres familier er på sin plads, men derudover bør vi kigge frem og ikke konstant kigge os over skulderen. Vi skal huske vores historie, men vi skal ikke sidde fast. Så har terroristerne for alvor vundet.
Et par andre sites, der skriver om 911:
Blogwoman
aniston.dk
