Allan Schmidt

Efter en lang mail og en snak over telefonen, lykkedes det mig at få overbevist vores arkitekt Frida Frank, at hun skulle genoptage arbejdet.

Undervejs i den samtale fik vi afklaret

1) at vi ikke stoler på hinanden
2) at hun er ligeglad med ABR89, som er branchestandard og som vores kontrakt er baseret på
3) at hun ikke mener, at kontrakten er det papir værd, som den er skrevet på

Så er det i det mindste ude i det åbne.

Byggemødet
I dag havde vi byggemøde, hvor alle håndværkerne dukkede op. Det var det mest interessante byggemøde vi har haft indtil videre.

Frida præsterede at være usikker på informationer til tømrer, elektriker og VVS, som hun skulle have fastlagt inden vi satte byggeriet igang. Hun kunne ikke svare på simple spørgsmål og ville undersøge og vende tilbage. Hvis hun ikke har brugt tid på det tidligere - hvad er hendes mange timer så gået til?

Så gjorde hun vores entrepenør opmærksom på, at de fliser han havde sat op i badeværelset ikke var sat op efter hendes forskrifter. Forskrifter han havde efterspurgt i en måneds tid, men som hun ikke havde leveret.

Han havde lagt et par beskeder på hendes svarer i sidste uge om at han ikke kunne vente længere, men hun svarede aldrig tilbage. Hun havde jo nedlagt arbejdet.

Derfor satte han fliserne op og det var åbenbart ikke helt i orden. Jeg måtte bare konstatere, at de må rette det efter hendes tanker og at vi ikke vil betale de 25.000 kroner for det, som det vil koste at rette. Hvem skal så betale? Det må de selv finde ud af – det bliver bare ikke os.

Her knækkede filmen for ham og han kunne ikke holde sine frustrationer omkring hendes rolle i projektet tilbage. Han fik lukket op for posen og nævnte flere af de samme ting, som Bettina og jeg har været utilfredse med eller har haft mistanke om.

Da han var færdig og jeg havde fortalt min holdning til økonomien i det, så begyndte Frida Frank at ændre mening. Det virkede som om at faren for at skulle betale, fik hende til at overveje om fliserne alligevel er OK sat op. Nu vil hun “se fliserne i dagslys” og vende tilbage til os. Meget betryggende. Nu ved vi da med sikkerhed, at hun arbejder for os og for det bedste resultat. Ahem.

Efter den forestilling trak VVS os til side og hviskede sig frem til en aftale med os – bare for at der kunne blive besluttet noget men også for at hun ikke skulle blande sig. Kritisk at han følte sig nødsaget til det. Det er altså ikke kun entrepenøren, der har et problem.

Jeg måtte ringe til entrepenøren efter mødet og fortælle, at jeg vil stå i hans hjørne i forbindelse med en retssag, hvis det kommer så langt. Han understregede, at han heller ikke har problemer med os, men udelukkende med hende. Det pissede ham af, at hun får løn for at koordinere opgaven, men at han i realiteten gør jobbet for hende – uden betaling.

Opsummering
Vi er igang igen. Vi ved, at den hidtidige og allerede skubbede deadline (i morgen) ikke holder, men vi aner faktisk ikke om håndværkerne overhovedet når at blive færdige inden vi tager til Australien.

To ting er sikre. Frida Frank skal holdes i stram snor og vi står fast på, at fliserne skal lægges om. Det skal nok blive interessant.

Som lovet er der her lidt billeder.

Se også:
Alle indlæg om vores ombygning

og så det faktisk skidt. Eller ihvertfald bekymrende.

Vi starter med det gode. Billederne er taget fra d. 30. oktober, så de er lidt gamle. Udover dem, så er pejsen og de franske altaner kommet op. Knipser et par billeder af de nye ting i morgen og lægger dem online.

Vores arkitekt Frida Frank er endnu engang besværlig og uprofessionel. Nu har hun nedlagt arbejdet på grund af penge og en aftale, som hun reelt ikke selv har holdt. Desværre ligger hun inde med en liste over de endelige elementer, der skal ind i køkken, bad og diverse, så vi kan ikke engang fortsætte uden hende. Håndværkerne er nemlig heller ikke sikre på hvad der skal ske.

I dag har vi så sendt hende en lang mail med punkter vi er i tvivl om, uenige i og så må vi vi se hvad det bærer med sig.

Bettina og jeg er nu seriøst i tvivl om hvorvidt projektet rent faktisk bliver afsluttet inden vi tager til Australien. Vi håber bare, at hun får taget sig sammen, så vi kan komme endeligt i mål.

Under alle omstændigheder skal det nok blive interessant. Lige nu mangler vi el i stuen, el i køkken, hele køkkenet, loft i køkken/bad, fliser og elementer i badeværelse og en hel del mere og vi har deadline om 1½ uge. Det kommer nok ikke til at ske. 

En positiv vinkel på alt det her? Vi lærer en masse om hvordan vi skal håndtere og ikke mindst om hvordan vi IKKE skal håndtere en fremtidig ombygning.