Allan Schmidt

For et par måneder siden modtog jeg følgende besked i min Facebook indbakke. 

Jeg kom tilfældig ind på din site. Det første der faldt mig ind var,..Den mand har et problem med sin identitet.
Der overspilles og forsøges at spille ung med de yngre. Hvorfor ikke blot være sig selv. Krav stilles ikke af andre end een selv.
My Way

Jeg skrev straks tilbage til afsenderen for at høre om det gjaldt www.ctrl-x.dk eller min Facebook profil. Desværre svarede han aldrig tilbage, så jeg antager, at det er www.ctrl-x.dk for min Facebook indeholder kun de sædvanlige elementer, men ingen private information andet end billeder fra diverse fester.

Personligt mener jeg jo, at min blog indeholder fragmenter af mit liv og mine interesser. Jeg skriver om “Hvad der nu falder mig ind eller over” og det svinger løbende, men jeg vil nu stadig mene, at der er en rød tråd gennem det hele. Den røde tråd er naturligvis mig, men fordi jeg har mange forskellige interesser, betyder det så at min online identitet er overspillet?

Jeg er en 34 år og det sker stadig, at jeg går i brædderne til fester. Det kan være med gode venner men også bekendte fra communitiet Connery, hvor brugerne er fra 14-?. Det er mest disse fester jeg har billeder fra – for eksempel Connery fest, 6. oktober 2007 eller Connery Beach Party, 1. Aldersforskellen gør ingenting for det vigtigste er, at have det sjovt.

Når jeg fester med yngre mennesker, overspiller jeg så? Hvad så når jeg netspiller eller når jeg synes, at Enchanted er en fantastisk film? Når jeg rollespiller, klæder mig ud til biografpremierer eller skråler intenst i en hård kamp Singstar? Spiller hele min vennekreds af jævnaldrende ung med de unge, når de har de samme interesser?

Han skrev: “Hvorfor ikke blot være sig selv.” Kan jeg ikke være det fordi jeg har de interesser jeg nu har?

Hvad bør standardinteresserne for en 34-årig mand i dagens Danmark så være? Sport på TV? Karriere? Børn? Lån i fast ejendom? Aktiekurser? Er det det de eneste ting jeg må synes er spændende og som jeg skal rette mig ind under for ikke at spille ung med de unge?

Mit liv er naturligvis en blanding af alt ovenstående og mere til – både det mere og mindre passende. Jeg tror derfor bare, at jeg vil fortsætte som hidtil og det betyder, at min online identitet vil afspejle dette – på godt og ondt.

Så må jeg leve med at der en gang imellem kommer spøjse kommentarer fra andre, men det er jo ligegyldigt for Krav stilles ikke af andre end een selv.

Hvad synes du?

Min kærestes farmor døde i går formiddag under halvandet år efter at Farfar døde. Jeg tror aldrig hun kom sig over, at han gik bort.

Omkring Farfars død, blev Farmor dement. Det var som om hendes hjerne vidste hvad der var på vej og ville beskytte hende mod sandheden. Hendes hjerte vidste dog bedre og i sidste ende kunne det ikke bære adskillelsen. Farmor sov stille ind hånd i hånd med et barnebarn.

Familien samledes omkring hende i går og delte minder om Farmor. På trods af 9 år i fælleskabet er jeg stadig ny, men jeg kunne nikke genkendende til mange af de historier, som familien fortalte. Det var nemlig typisk den Farmor jeg havde lært at kende og holde af.

Farmor var den perfekte husmor. For nutidens kvinder er det næsten er skældsord, men Farmor tog ansvaret meget seriøst – med stor ære og perfektion. Mand, børn, børnebørn, familie og venner blev passet, nusset og holdt af og hun sikrede, at alle følte sig som nummer et i hendes liv. Vi vidste selvfølgelig, at Farfar altid havde den plads, men Farmors ihærdighed kunne næsten få os til at tro andet.

Selv den sidste tid på plejehjemmet holdt Farmor den livslange regel i hævd. Hun kunne ligge i sengen i smerter eller ikke huske hvem alle var, men der blev altid budt på kaffe eller et lille stykke slik. Kærligheden og venligheden var altid ægte og dybfølt.

Udover husmor var Farmor også lærer. En lille kvinde af højde, men en kæmpe i disciplin og respekt. Hun formåede i den grad at nå ind til sine elever. Elever som ikke har været undervist af Farmor i 50 år, har sendt hilsener hver eneste jul i al den tid efter. Der er ikke mange af nutidens lærere, der kan prale af sådan en dedikation.

Som Farmor lå i sengen ved siden af os, så hun rolig ud. Endda med et lille smil på læben, som om hun vidste, at hun havde gjort hvad hun kunne for alle og nu kunne holde det sidste frikvarter. For evigt sammen med Farfar.

Vores hverdag og liv er blevet tommere uden Farmor, men minderne om hende vil altid være i vores hjerter.