Arkiv for marts 2008

Karma er sur på mig

tirsdag, 11. marts 2008
Del på Facebook

Jeg kan simpelthen ikke tolke det anderledes.

Ikke alene har Post Danmark smidt den ene pakke vin fra Australien væk. De ringer heller ikke tilbage (igen) som lovet. Men denne omgang Gnavpotten er ikke om Post Danmarks Internationale Postcenter. Det er om Cybercity og TDC.

Grundet vores ombygning bor kæresten og jeg lige nu i Brøndby i et hus sammen med kærestens fætter. Der har vi internet. En 4Mb/768 linje, hvilket for de fleste er mere end nok.

Nu er jeg ikke som de fleste og da jeg fandt ud af at vi kunne opgraderes til 10Mb/2Mb for 30 kroner mere om måneden, så var valget ret nemt.

Jeg gik ind på www.cybercity.dk d. 28. februar og bestilte en opgradering. Intet problem og jeg fik en bekræftelsesmail på, at linjen ville være klar dagen efter. Sweet. Eller.

Dagen efter skete der nemlig ingenting og jeg ringede og rykkede. Supporteren kunne ikke sige andet end at: “de er igang”, men at jeg lige skulle vente til mandag for at se. Lørdag dukkede et brev op om at linjen ville blive opgraderet onsdag. Javel ja.

Onsdag mellem 7:30 og 17:00 skulle opgraderingen ske. Da jeg kom fra arbejde var netforbindelsen stadig ikke på plads. Eneste ændring var at jeg nu ikke havde nogen netforbindelse overhovedet. Skidt ændring.

Ringer straks og brokker mig og Cybercity fortæller at fordi jeg har bestilt online, så skulle opgraderingen først ske i næste faktureringsperiode og ikke næste dag (som mailen ellers fortalte). Jamen, hvorfor er min linje så lukket nu? Det var der ikke noget svar på, men det skulle virke dagen efter.

Du gættede rigtigt. Det virkede selvfølgelig ikke. Denne gang havde Cybercity sat tingene korrekt op, men TDC manglede deres del. Grundet tidspunktet kunne de naturligvis ikke nå det før dagen efter. Hm. Der virker det heller ikke.

TDC arbejder ikke i weekenden, så jeg aftaler en tid med Cybercity. Jeg kan enten vente en uge på et firetimers interval med en TDC tekniker eller jeg kan få et 12 timers interval startende mandag. Jeg vælger det sidste. Cybercity melder at TDC teknikeren med 99% sikkerhed ikke skal ind i huset, men hvis han skal så ringer han en halv time før. Det kan ske fra mandag 7:30 til tirsdag 12:00.

Teknikeren kom naturligvis ikke i går og i dag måtte jeg tage på arbejde. Jeg misser tre opkald til mobilen indenfor to minutter fordi jeg ikke lige er ved siden af og det var det. Det var teknikerens varsel for naturligvis skulle han indenfor. Intet nummer og ingen besked på svareren om at det var TDC.

Det opdager jeg først da jeg kommer hjem og der sidder en seddel i døren om at han har været der. Nu har jeg så lige ringet til Cybercity og der er intet at gøre. Jeg kan end ikke nedgradere til min gamle linje for det vil også kræve en TDC tekniker.

Jeg blev nødt til at acceptere endnu en 12 timers omgang startende fra i morgen og frem til torsdag. I morgen har jeg en på adressen, men det har jeg ikke torsdag. Med mit held, så dukker teknikeren ikke op i morgen. Nu må vi se.

Meget lang smørre, men konklusionen må være, at jeg må have gjort et eller andet meget skidt i karmas regnskab. Jeg synes nemlig at der er mange ting, som ikke helt går så nemt som de ellers kunne have gjort.

Så er det godt at jeg har min blog til at genere tilfældige forbipasserende og de stakkels faste læsere jeg har (hvis nogen overhovedet kommer så langt ned i teksten).

Mentale krigszoner

mandag, 10. marts 2008
Del på Facebook

I det daglige har jeg som regel ingen problemer med tålmodighed. Er der visse personer jeg ikke kan med, så går jeg udenom og bruger ikke bruge mere tid på dem. 

Jeg får ofte ros for mit overskud og min rolighed specielt i stressede perioder, hvor det tager ekstra at holde et koldt hoved. Det er aldrig et problem.

Der er bare visse mennesker, som jeg ikke kan komme udenom og med dem har jeg diskussioner, hvor det ikke altid er muligt at argumentere sagligt og fornuftigt. Hvor det ikke er muligt at slå hårdt i bordet og bande og svovle eller på anden måde løse løse konflikten og få tingene ud af systemet.

Nogen gange er eneste mulighed at trække tingene indenbords og lade den anden person slippe – uanset hvor meget det piner eller frustrerer. Når jeg gør den slags, så træder jeg ind i min indre krigszone.

Jeg er fortabt, når jeg er der. Jeg kører forskellige scenarier igennem med modparten i den overståede diskussion. Hvad kunne eller skulle jeg have sagt? Hvordan kunne eller skulle jeg have reageret? Og så videre. Jeg kører i ring og tager den samme situation om og om igen, mens jeg afprøver forskellige versioner.

Normalt kan det være en god måde at tage ved lære eller forberede sig på. Når det gælder krigszonen er det eneste jeg reelt opnår en endnu større frustration og adrenalin, der pumper rundt i kroppen. Jeg er klar til at tage kampen og imens går min hjerne i selvsving.
 
Når det sker, så går den effektivt i stå. Jeg mister evnen til at tænke fornuftigt, kreativt og logisk for al hjerneaktivitet bruges til mine simulationer. Det er ikke særlig konstruktivt og jeg ved det godt.

Jeg hader mig selv for at have en så kort lunte overfor den slags personer. Jeg kan ikke lide mig selv, når jeg endnu en gang har været oppe i det røde felt og jeg bryder mig ikke om at være i min krigszone. Det største problem er vel, at sådan har jeg ikke altid været. Sådan er jeg blevet. 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på:

1) om jeg er den eneste der har en indre arena som trækker, når jeg frustreret afslutter eller bliver afsluttet?

2) hvad jeg kan gøre for at forblive den rolige Allan i diskussionerne i stedet for at forvandles til den rasende satan med horn, hale og trefork, der udspyder vrede og galde?

Viif

mandag, 10. marts 2008
Del på Facebook

Kæresten og jeg har for længe siden besluttet at hvis vi en dag skal have hund, så skal det være en Basset Hound og den skal hedde Dewberry. Så er det ligesom på plads.

Alligevel snakker vi om andre hunderacer og da vi i sidste uge så en papillon, udbrød hun bestemt: “Hvis vi nogensinde skal have sådan en lille hund, så skal det være en kat!”.

Så er det altså svært at være alvorlig derefter :)

Post Danmarks Internationale postcenter

mandag, 10. marts 2008
Del på Facebook

Jeg har endnu ikke modtaget den vin, som kæresten og jeg sendte hjem fra Australien. Fortsættelsen på Vin fra Australien og dansk moms har udartet sig til lidt af en farce og en sørgelig udstilling af Post Danmarks service eller mangel på samme.

Post Danmark Internationalt Postcenter virker i den grad underbemandede og underdrejede. For det første kræver det tålmodighed som en zen mester at komme igennem til en ledig medarbejder. For det andet så vil de meget gerne og lover en masse, men de har svært ved at holde løftet.

Jeg modtog toldopkrævningen i starten af marts. Når pakken kommer fra udlandet og der skal told på, så er en toldopkrævning Post Danmarks måde at fortælle mig hvad jeg skal betale for at få min pakke udleveret.

I mit tilfælde er det 1.099 kroner. 1.099 uden nogen forklaring på hvordan Post Danmark er kommet til lige netop det beløb. Det er ikke godt nok, så jeg ringede til dem.

Da jeg kom igennem fik jeg fat i en gut, som ikke vidste synderligt meget om den slags. Han kunne se at jeg havde indsendt de korrekte informationer, men ikke hvor tallet 1.099 kom fra. Alligevel mente han, at der var blevet brugt forkerte toldgrupper til beregningen.

Så blev jeg stillet videre til en anden kollega, som skulle have mere styr på toldberegningen. Kort efter havde hun nok information til at foretage den nye udregning og ville vende tilbage samme dag. Det gjorde hun aldrig.

Jeg ventede et par dage inden jeg ringede igen og fik en ny person i røret. Hun beklagede forløbet og ville undersøge nærmere og bestemt ringe tilbage samme dag. Det gjorde hun bare ikke, hvilket er lidt ironisk, når jeg nu netop brokkede mig over at kollegaen heller ikke ringede tilbage.

En pakke ligger maksimalt 14 dage til omdeling inden den bliver sendt tilbage. Min midlertidige adresseændring i forbindelse med ombygningen, snakken med de forskellige Post Danmark medarbejdere og deres løfter og mit arbejde, som ikke altid giver mulighed for at vente 30 minutter på hold, gør at de 14 dage næsten er gået. Jeg måtte derfor ringe og forklare sagen til omdelingen og få rykket tidspunktet for tilbagesending. Det lykkedes dog uden nogen problemer, hvilket var rart. Post Danmark kan altså godt.

I dag er jeg så kommet igennem igen og fik fat i samme person som sidst. Så måtte Gnavpotten slå i bordet. Igen beklagede hun og pludselig kunne jeg få en forklaring på de 1.099. Fint, men nu har vi jo konstateret at det er et forkert beregningsgrundlag.

Så ville hun undersøge nærmere, snakke med kollegaerne og ringe tilbage. Næh nej, frøken. Sådan leger Gnavpotten ikke. Gnavpotten er tålmodig, men der er grænser. Hun kunne pænt gå rundt med mig i røret, mens hun fik tingene på plads.

Det endte med at jeg røg tilbage til den allerførste medarbejder jeg snakkede med. Han mente, at jeg skulle betale cirka 300 kroner mindre, men han skulle lige undersøge helt præcist. Det kunne han ikke gøre med mig i røret, så jeg fik hans direkte nummer og venter nu på at han ringer tilbage.

Opdatering:
Så ser det lysere ud. Post Danmark ringede og har lavet beregningen. Det er blevet omkring 300 kroner billigere og de ringer til omdelingen, forklarer sagen og jeg bør kunne hente min vin enten i dag eller i morgen.

Moralen er, at du ikke blindt skal godkende den slags beløb uden at have en forklaring på hvor de kommer fra eller hvordan de er udregnet. Det er egentlig simpel logik, men hvis Post Danmark havde ment det samme, så havde de sikkert udspecificeret beløbet på toldopkrævningen.

Johanna

mandag, 10. marts 2008
Del på Facebook

Filmen Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street har mange fantastiske sange og lige nu er det Johanna, der hjemsøger hjernen

Top Gun

lørdag, 8. marts 2008
Del på Facebook

Den allerstørste drengerøvsfilm! Imperial viste en af de største firserfilm i går midnat: Top Gun. Der var ingen tvivl. Den skulle selvfølgelig ses på det store lærred og sammen med kæresten og to andre, satte jeg mig godt til rette i biografens bløde sæde.

Jeg regnede med et gensyn med en god gammel ven. En af de der venner, som måske mere er en bekendt, men som helt sikkert er hamrende underholdende og velkendt at hænge ud med. En bekendt, som jeg ikke har set længe, men som jeg falder i hak med, med det samme. Jeg er med andre ors sikker på god spas.

Og det viste sig også at være rigtigt – med modifikationer.

Top Gun er jo en klassiker (sikkert mest for os som rent faktisk kan huske firserne). Kvaliteten var som at se et betamax videobånd, der havde været vist for mange gange. Det gjorde ikke noget. Størstedelen af biografen sang ømt og inderligt med på blandt andet “You lost that loving feeling“. Det gjorde heller ikke noget.

Seks fulde gutter sad bagved mig og råbte konstant, grinede, sparkede til mit sæde og konstant knappede dåsepils op. Det gjorde noget. Jeg havde forventet et andet publikum end når jeg normalt går i biografen, men det var alligevel forstyrrende.

Ah well. Jeg overlevede og havde en fed oplevelse med Maverick, Goose og Iceman.

Great Balls of Fire!

Bonusviden:
Selvom Top Gun er mandefilmen over alle mandefilm, så har YouTube videoer givet en lidt anden vinkel indenfor de sidste par år. Der har huseret mange alternative trailere og videoer, som sætter Top Gun i et lidt andet lys – nemlig som bøssefilm.

Med den vinkel i baghovedet, så er Top Gun bare ikke helt den samme. Her er et par YouTube videoer, som vil fortælle noget andet om Top Gun end det vi troede vi vidste.

Tarantinos holdning til Top Gun:

Et par af trailerne:

Sexet tøj og tørklæde

onsdag, 5. marts 2008
Del på Facebook

På vejen hjem i s-toget så jeg to piger med tørklæder.

Det er der ikke noget usædvanligt i. De var begge unge, så godt ud og havde meget trendy tøj på. Da jeg kiggede nærmere, så jeg noget overraskende. Den enes bukser kunne nemlig have været malet på og så begyndte min religions- og samfundsviden at knirke.

I min verden betyder et tørklæde et religiøst forhold i et et eller andet omfang – noget med at skjule den attraktive kvinde fra andre mænds syn, så de ikke bliver fristet. Hende her skjulte godt nok håret under tørklædet, men hun skjulte ikke resten af kroppen. Tværtimod.

Mine spørgsmål er så nu:

Betyder tørklædet noget andet i dag end tidligere?

Er der sket et skifte i opfattelsen af tørklædet fra religiøs genstand til almindeligt tilbehør på lige fod med en taske eller et par sko?

Er holdningen til religionen og tørklædet ændret hos de unge i forhold til generationerne før?

Jeg kender ikke svarene. Gør du?

Opdatering:
Skriv endelig videre i denne tråd, men der er oprettet en ny tråd, hvor jeg går videre med snakken. Læs og deltag i Går du med tørklæde?