Så er det nytår i Sydney!
Vi skåler i champagne og kigger på fyrværkeriet på et webcam. Når vi nu ikke kan være dernede i år, så må vi fake den.
Haaaappy New Year!!
Opdatering:
Så er det overstået – 15 minutter og 5 ton fyrværkeri senere. Sådan.
Så er det nytår i Sydney!
Vi skåler i champagne og kigger på fyrværkeriet på et webcam. Når vi nu ikke kan være dernede i år, så må vi fake den.
Haaaappy New Year!!
Opdatering:
Så er det overstået – 15 minutter og 5 ton fyrværkeri senere. Sådan.
Kirimati og Chatham Island er allerede inde i 2009 og de fejrer sikkert alt hvad de kan.
Derfor foreslår jeg at du åbner den ekstra flaske champagne du har haft liggende på køl og skåler med i løbet af dagen. Så føler du dig et med verden og det kan da ikke være så skidt her på årets sidste dag i Danmark.
Du kan følge med her:
Hvornår starter 2009 rundt omkring i verden?
Et online verdensur
Jeg håber du får en fantastisk nytårsaften og jeg ønsker dig et rigtigt godt, lykkebringende og helt igennem brilliant 2009.
ADVARSEL: Video – ikke for sarte sjæle.
Snart er årets sidste dag overstået og derfor er det OK at vise et par videoer uden søde katte eller hvide enhjørninger.
Ew ew ew ew.
I går havde jeg problemer med struktureringen af den bog jeg skriver på for tiden.
I dag viste sig at være anderledes. Det lykkedes at få den overordnede struktur på plads på en halv time. Dermed er skelettet til bogen klar og jeg kan begynde at fylde kødet på.
Det krævede en powerpointpræsentation på 9 sider at få overblikket, men det fungerer som regel for mig, så det var oplagt at kigge på det værktøj.
Bonussen ved powerpointen er, at jeg samtidig fik overstået oplægget til kursuspræsentationen. Ikke dårligt.
Lektion to i at skrive en bog
Overblikket er vigtigt for ellers roder du rundt uden noget mål og du kan ikke krydse af efterhånden som du afslutter kapitlerne eller de områder, du skriver om.
Brug de værktøjer du normalt bruger for at hjælpe dig med at skabe orden i kaos. Så gør det ikke så meget om det er Powerpoint, notepad eller noter på en post-it.
Jeg så et nyt ord i dag: Kornsne.
Vinterens kornsne svarer til sommerens finregn. På vejen ned gennem de kolde luftlag fryser de små dråber finregn til små uigennemsigtige korn, der drysser ned. Kornsneen ligner hagl, men nu ved du bedre.
Bliver du snydt næste gang, nogen påstår, det hagler eller kan du nu med bedrevidende stemme fortælle, at det i virkeligheden er kornsne?
Jeg kan ikke skrive en bog på to dage. Det er ikke overraskende. Det tager meget længere tid. Følg med, når jeg forsøger at skrive min første e-bog.
Ja. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde forestillet mig, da jeg havde skrev indlægget Jeg skriver på en bog for kun to dage siden. Jeg vidste, at det ville blive svært at skrive en bog, men frustrationen blander sig allerede og det er alt for tidligt.
Jeg ved, hvad jeg vil formidle. Alt er i mit hoved og jeg kan sagtens forklare det mundtligt, men sætningerne driller, når jeg sætter mig ved tasterne. Jeg er ikke længere vant til at skrive de større frie opgaver, som dengang jeg studerede og det kan jeg tydeligt mærke.
Jeg tror, det er struktureringen, der driller og det er egentlig lidt ironisk. Som projektleder er det min primære opgave at være struktureret på alle andres vegne, men der kender jeg rammerne.
I projekt e-bog skal jeg først til at huske hvor jeg har lagt dem. Når rammerne er fundet, er jeg ikke i tvivl om, at det nok skal gå.
Jeg tog en skrivepause i dag for ikke at blive alt for irriteret. Selvom jeg slappede af væk fra opgaven, så arbejdede hjernen stadig med de forskellige udfordringer. Kæresten har flere gange drillet mig for min inaktivitet og mit håbløst tomme blik, mens jeg har prøvet at kategorisere materialet på en måde, så jeg nemmere kan skrive om det.
Det tror jeg fungerede for jeg fik et par ideer til at håndtere skrivearbejdet og jeg glæder mig til at se om det vil virke. Det vil den næste uge vise.
Første lektion i at skrive en bog
Passion og viden er godt, men det kommer der ikke en bog ud af. Det kræver hårdt arbejde, fokus og strukturering. Husk pauserne, så hjernen kan arbejde lidt videre med problemområderne.
Gennem den sidste uges tid har jeg personligt set 65 velvoksne skildpadder forsvinde fra Jordens overflade og jeg nød det. Er det mærkeligt?
Jeg indrømmer, at det ikke er nogen sjælden race, men jeg fandt det stadig fabelagtigt, når skjoldet knækkede gang på gang på gang.
Jeg taler naturligvis om Toms kæmpeskildpadder. Kæresten fik en kasse med 65 chokoladeskildpadder som en del af hendes firmajulegave. Det er nu 8 dage siden og jeg har lige gnasket mig igennem den sidste.
Hun beregnede sig frem til 8.370 kcal, 324 g fedt, 1,1 kg sukker og så lidt mystisk materiale op til de 1,8 kg, som den samlede mængde skildpadder vejer. Det er ret megen skildpadde.
Desværre ved jeg, at jeg skal cykle 45 kilometer for at forbrænde 1.000 kcal, så der skal tilbagelægges 360 km før padderne er forbrændt.
65 skildpadder og fornøjelse af at gumle dem alle er hvert eneste pedaltramp værd.