Arkiv for marts 2009

Llama song

tirsdag, 31. marts 2009
Del på Facebook

Llama llama duck

Når man har sagt llama, så må man også sige

og endelig en retard llama

One silly llooking llama

One silly llooking llama

Humørhippien er tilfreds.

En masse små

søndag, 29. marts 2009
Del på Facebook

opdateringer kan det blive til denne gang. Jeg er et skarn, en skidt knægt og en ussel døgenigt.

Det er halvanden måned siden mit sidste indlæg og jeg er blevet spurgt om jeg helt har droppet bloggen. Det har jeg ikke og jeg er heller ikke død af salmonellaforgiftning efter to kogte æg.

Til gengæld er der sket en masse andet og det forsøger jeg at samle til et indlæg. Så sker der i det mindste noget.

Arbejdet er begyndt at køre meget bedre. Projekterne er igang og selvom der stadig er meget politik, så glider det fremad. Et lille skridt af gangen, men stadig fremad.

Boligen trækker tænder ud. Kæresten og jeg har brugt oceaner af tid på at skrabe maling af paneler og døre. Nu er jeg ikke helt sikker på hvad et ocean måles i eller hvor meget det helt præcist er, men det er ret meget.

Da vi alligevel har håndværkere rendende for at sætte emhætte op og fikse diverse andre småting, så har jeg bedt om en pris på en udskiftning af paneler i hele lejligheden. Vi (læs: kæresten) skal nok finde og købe materialerne, men håndværkerne ordner resten.

Så slipper vi for at skulle skrabe resten, spartle, slibe, grundmale og male alle paneler og det hele er klart på en uges tid. Det koster, men det gør vores timer og velvære også.

E-bogen er blevet sat på hold. Det skyldes blandt andet, at Thomas Rosenstand lige har udgivet e-bogen SEO-LEX som tager samme indgangsvinkel på emnet, som jeg ville, og dels, at jeg starter et nyt projekt.

Det nye projekt er noget som har været et stykke tid under opsejlning. De sidste par uger har været brugt på en masse brainstorm og jeg har indenfor de sidste par dage knækket nødden.

Det er mit nye GoMINIsite og selvom det ikke er et nyt hjemmesidesystem, så har det potentialet til at blive en lige så stor succes – hurtigere. Det er én grundide, der skal udvikle sig til to projekter. Jeg har møde med sushibuddy René i morgen om koncept, idegenerering og næste skridt og så er det ellers bare om at komme igang. Det bliver rigtigt godt.

Den sidste bog jeg læste var Someone Comes to Town, Someone Leaves Town. Den handler om Alan, hvis mor er en vaskemaskine, faderen et bjerg og broderen en ø. Så er stilen lagt. Bogen er nem at komme igennem og holdt mig interesseret fra start til slut.

Bonusviden: Someone Comes to Town, Someone Leaves Town kan også downloades gratis og helt lovligt.

Her til aften så jeg Watchmen med sushibuddy René, hans bror mesterkokken og et par af deres venner. Filmen foregår i et tegneserieunivers, som har været udviklet i mange mange år. Jeg har ikke læst med, så jeg var spændt på om jeg alligevel kunne følge filmen.

Intet problem. Watchmen er hæsblæsende hele vejen igennem og selvom jeg måske har mistet en del interne tegneseriereferencer, så var jeg underholdt. Watchmen er en sej actionfilm – nå ja, og bare bryster. Mmmm, Malin Akerman.

I onsdags fik jeg en profil på Twitter – det nyeste sociale medie-eksperiment set med danske øjne. I USA er det kæmpe stort og det skal det nok også blive i Danmark. Følg mig på Twitter.

Bonusviden: Se den mærkelige og fascinerende twitter-video – Twitter Whore:

som forresten minder en del om internet- og Youtubefænomenet Fred.

I fredags så jeg Rocky Horror Picture Show sammen med Peter, hans søster og et par andre mærkelige mennesker, der godt kan lide at råbe af lærredet i diverse biografer. Ejeren af Humlebæk Biograf - Humle Bio – har indført en årlig visning af den aldeles rædselsfulde og kitchede film.

Det er vist femte gang jeg deltager og det er stadig sjovt at håne filmens dialog højlydt, kaste med ris/toastbrød/konfetti, danse the time warp og SPRØJTE med vand mens filmen kører.

Doing the time warp

Til allersidst en lille melodi, som hærger den interne – Hot Toddies med HTML:

Så er de sidste 6 uger vist også beskrevet i de overordnede detaljer. Jeg behøver ikke nævne byturen med Thomas og Kurt, hvor vi spiste godt og blev meget fulde eller at firmahockey er startet op igen og .. og .. og ..