Anden bog i Narnia serien The Chronicles of Narnia: Prince Caspian er nu gennemlæst og den blev nydt.
Jeg har lige set filmen Prince Caspian og blev inspireret til at læse hele Narnia serien igen. Efter at jeg har læst bogen kan jeg godt se en del forskelle mellem film og bog, men filmen står godt alene.
Bogen handler om den unge telmarinerprins Caspian som flygter fra sin onde stedfar, Miraz. Caspian er vokset op med historier om et Narnia med talende dyr og magi og under flugten står han pludselig ansigt til ansigt med fablerne.
De er virkelige og vil hjælpe Caspian med at vælte Miraz af tronen. Caspian tilkalder de fire børn Peter, Susan, Edmund og Lucy som var konger og dronninger i The Lion, the Witch and the Wardrobe. Sammen må de alle grueligt meget igennem inden det kommer til kampen mod Miraz.
Prince Caspian er en mørkere bog end The Lion, the Witch and the Wardrobe. Det er tydeligt at C. S. Lewis ikke behøver at bruge tid på at bygge universet op og i stedet kan fokusere på personer og handling.
Bogen er nem at læse, flydende og passer godt ind i serien. God læsning.
Læs også mine anmeldelser af bøgerne:
The Chronicles of Narnia: The Lion, the Witch and the Wardrobe
The Chronicles of Narnia: The Voyage of the Dawn Treader
The Chronicles of Narnia: The Silver Chair
The Chronicles of Narnia: The Horse and His Boy
The Chronicles of Narnia: The Magician’s Nephew
The Chronicles of Narnia: The Last Battle