Bogen: The Chronicles of Narnia: The Silver Chair
Så blev jeg færdig med bogen The Chronicles of Narnia: The Silver Chair.
I Narnia er der gået mange år siden Lucy, Edmund og Eustace hjalp prins Caspian med at finde syv adelsmænd, der var forsvundet ved verdens ende. Det var i The Voyage of the Dawn Treader.
Nu er Caspian konge og har været det i mange mange år. Hans eneste søn, prins Rillian, er blevet kidnappet af en ond heks og denne gang er Eustace og pigen Jill sendt afsted for at hjælpe.
De kommer vidt omkring og sammen med marksmulen Puddleglum møder børnene onde kæmper og må forcere snestorme før de ender dybt under jorden. Der bringes de til en by, hvor en ridder tager imod dem.
Ridderen er forbandet og må hver dag bruge en time i en sølvstol for at modstå forbandelsen. Det er ihvertfald hvad han fortæller.
Eustace og Jill ser ridderen i den ene time og pludselig er visse ting meget klare for dem. Det skal dog ikke være helt nemt og de ender med at kæmpe mod den onde heks.
Bogen er lidt tungere at komme igennem end de tre første, men den følger universet trofast og det er absolut et plus.
Læs også mine anmeldelser af bøgerne:
The Chronicles of Narnia: The Lion, the Witch and the Wardrobe
The Chronicles of Narnia: Prince Caspian
The Chronicles of Narnia: The Voyage of the Dawn Treader
The Chronicles of Narnia: The Horse and His Boy
The Chronicles of Narnia: The Magician’s Nephew
The Chronicles of Narnia: The Last Battle

Din læsehastighed er jo næmest borderline autistisk. Sidst jeg så nogle pløje sig igennem bøger så hurtigt var i et afsnit af Stargate og i en dokumentar om Kim Peek.
Jeg formoder at det korrekte svar er: Tak.