Udover WEBLOGS, så læser jeg også Star Trek: Strange New Worlds VII.
En bog af fans til fans. Dean Wesley Smith har i mange år stået bag indsamling og udvælgelse af historier fra fans, som normalt er amatørforfattere. De bedste bliver udgivet i serien “Strange New Worlds”.
Forfattere kan højst få udgivet to historier inden de “diskvalificeres” fra Strange New Worlds-serien. Det er med til at sikre, at der hele tiden kommer nye ansigter til.
I Strange New Worlds VII er det blevet til 23 historier. Som de andre bøger i serien, så er denne opdelt efter de forskellige Star Trek serier og langt de fleste historier af meget høj kvalitet.
Er du fan af Star Trek universet, så kan du næsten ikke komme udenom serien.