Zoe’s Tale handler om en pige, der beskyttes af to rumvæsner og hvis liv har været forhandlingsgenstand mellem menneskeheden og en fremmed race. Ikke så lidt for en teenager.
John Scalzi har skrevet endnu en fantastisk bog - Zoe’s Tale – der er en fortsættelse af Old Man’s War og The Ghost Brigades.
John Perry og Jane Sagan er blevet udvalgt som ledere af en ny koloniseringsekspedition og deres adopterede datter Zoe rejser med. Kolonien er under konstant trussel af angreb fra en fjendtlig race udefra, men må også kæmpe mod lokale fjender.
Zoe spiller en vigtig rolle i det store intergalaktiske skakspil, som Jorden spiller med fjenderne og som rebelsk teenager er det ikke helt nemt at acceptere. I sidste ende efter en del intriger, går det hele alligevel op i en højere enhed.
Peter fortalte mig, at Scalzi forsøgte at skrive en anden stil end normalt og at Zoe’s Tale er mere rettet mod teenagere. Et hint kunne være at bogen er fortalt gennem Zoe. Det fangede jeg ikke. Det fungerer bare.
Det er en rigtigt god fortsættelse af en rigtig god serie.