Jeg blev spurgt om hvilke plugins, jeg normalt bruger, når jeg sætter en WordPress hjemmeside op. Plugins er små værktøjer, som giver forskellig funktionalitet til en WordPress hjemmeside. Det kan være eksempelvis være avanceret statistik, søgemaskineoptimering eller beskyttelse mod spam. Der er virkelige mange plugins at vælge imellem, så det er med at finde de bedste og mest relevante.
www.ctrl-x.dk er efterhånden en gammel svend og jeg har rodet med andre hjemmesider i mellemtiden, men der er stadig plugins, som jeg vender tilbage til igen og igen.
Her er et udvalg fra min liste over plugins på www.ctrl-x.dk. www.one.com har serverproblemer, så jeg kan desværre ikke lave en anden liste over de plugins jeg bruger på den nyeste hjemmeside: www.swingouts.dk. Den må komme en anden dag.
Akismet
Spambeskyttelse
Antivirus
Teknisk beskyttelse af bloggen (mod spam injections)
Broken links checker
Tjekker om de links du skriver i dine indlæg, er aktive. Hvis de fejler, så får du besked.
Email immunizer
Plugin’et sikrer at dine e-mailadresser ikke kan bruges til spam, hvis du skriver e-mailadresser i dine indlæg eller på dine sider.
Enforce www. Preference
sikrer at brugere, der kun skriver ctrl-x.dk, bliver sendt til www.ctrl-x.dk (duplicate content) og sørger for at sætte 301-redirects op automatisk, så du kan rette dine side- og indlæg navne og stadig sikre, at søgemaskinerne og dine brugere alligevel bliver sendt til den rigtige side.
Google Analytics
Godt, gratis statistikprogram.
Google XML sitemaps
Sørger for at generer en oversigt over din hjemmesidestruktur på en måde, som Google nemt forstår. Samtidig sikrer plugin’et at Google informeres hver gang, du retter på en side eller i et indlæg.
Login Lockdown
Endnu et sikkerhedsplugin. Sørger for at at begrænse antallet af login forsøg til din adminside og giver også muligheden for automatisk at spærre ip-adresser ved for mange fejllogins.
Platinum SEO Pack
Søgemaskineoptimering er godt. Pluginet gør det nemt.
RSS Feed Signature
giver dig mulighed for at styre ekstra information i dine RSS-feeds.
Simple Facebook Share Button
giver dine brugere mulighed for at dele dine sider eller indlæg på Facebook på en meget nem måde.
Simple Tags
trods navnet er det en avanceret måde at kategorisere sine indlæg og sider og der er også mulighed for at plugin’et automatisk forbinder relaterede indlæg på baggrund af de indtastede tags.
Smart Youtube
hjælper dig med at styre og indsætte Youtube-videoer på din hjemmeside.
Stealth Login
sikkerhedsplugin. Ændrer adressen på din loginside, så den ikke står som standard og dermed er nemmere at hacke.
Subscribe to Comments
giver dine brugere mulighed for at få tilsendt en e-mail hver gang, der skrives en ny kommentar i et indlæg, som de har vist interesse for. Godt for at få brugerne tilbage på dine hjemmeside.