Allan Schmidt

Ak ja. Så gik der tid igen.

Mens jeg sidder en fredag aften og lytter til Ace of Base: The Sign og drikker et dejligt glas Ron Zapaca rom, tænker jeg at det er længe siden, jeg skrev herinde. April 2010. Længe siden og alligevel er tiden fløjet.

Jeg startede min blog for at blive bedre til at skrive. Ikke kun bedre, men også hurtigere og mere flydende. Et halvt år gør ikke underværker ved evnerne kan jeg desværre afsløre. Det gik op for mig, da jeg skulle skrive indlæg på en anden hjemmeside.

Skriveblokade. Bum!

Det går ikke, så jeg må i gang igen og den nemmeste måde er at samle op på den støvede blog. Ikke Twitter for hvem skriveblokerer på 140 simple tegn? Eller Facebook som er så uforpligtende? Nej. Den gode gamle blog.

Hvad er der så sket siden sidst?

Jeg var til min fars askenedsænkning.
Min far ønskede at hans aske blev spredt i Aabenraa Fjord og det ønske opfyldte vi selvfølgelig. Meget mærkeligt at se urnen synke ned mod mørket og erkende at min far evigt er væk. Jeg går i stå ved tasterne og tårerne presser sig på, mens jeg skriver det her. Alt for ung forsvandt han. En stærk mand tabte til et hjerteanfald fordi han ignorerede symptomerne. Min morfar gjorde det samme. Jeg håber at jeg vil reagere, hvis jeg oplever tegn på hjerteanfald og ikke blot trække på skuldrene fordi den slags ikke sker for mig. To vigtige mænd forsvandt fra mit liv, men jeg kan kun lære af dem og tage næste dag med.

- Lejligheden er næsten færdig. Alt er lækkert, nyt og jeg er næsten løbet tør for gadgetsideer. Meget sørgeligt. Kun kontoret mangler detaljer.
- Jeg fortsætter med lindyhoppen og danseglæden er lige så stor som første gang.
- Jeg har tilmeldt mig en begynderworkshop i Balboa, som er en anden fantastisk swingdans.
- Jeg har været i USA med buddy Peter. Han skrev en række rejsebreve – brilliante som altid. Første rejsebrev her.
- Jeg har fået massage en masse hos lille søde Laura hos Mens Room. Ren nydelse.
- Jeg fik løbet min første DHL på omkring 23:50 – og senere løbet 16 km. på en gang (omkring søerne).
- Bio-buddy Cindy blev gift og er ikke længere frk., men fru Bio-buddy. Det kræver lidt tilvænning.

Jeg skal være far for første gang

Lidt vildt. Faktisk ret meget. Jeg har længe ønsket en lille prins eller prinsesse (ok, mest prinsesse, men uanset hvad er det fantastisk) og nu sker det. Torsdag d. 9. december kender vi måske endda kønnet. Damn. Svært at forhold sig til, men da jeg så billederne til scanning af den der lille alienting og senere hørte hjerteslag og nå ja, ser kærestens mave vokse stille og roligt, så er den god nok. Der er en mini-mig på vej. Kæresten er sat til 19. april og det er lige om hjørnet.

Awesome.

Jeg kan ikke love at der kommer flere indlæg i lind strøm men jeg kan forsøge. Dette indlæg gik ok. Der var et meget svært emne, men resten gled pænt. Lige nu flyder Groovin’ med The Rascals ud af SONOS S5‘eren, hvilket er meget passende og verden er generelt et godt sted at være.

God weekend.