Arkiv for kategorien ‘Australien’

Fyrværkeri i Sydney Harbour nytårsaften 2008

torsdag, 1. januar 2009
Del på Facebook

Her er videoer, der viser fyrværkeriet i Sydney Harbour, Australien, på vej mod 2009. 5 ton fyrværkeri blev det til inden det var overstået under 15 minutter senere.

(mere…)

Happy New Year, Sydney

onsdag, 31. december 2008
Del på Facebook

Så er det nytår i Sydney!

Vi skåler i champagne og kigger på fyrværkeriet på et webcam. Når vi nu ikke kan være dernede i år, så må vi fake den.

Webcam i Sydney Harbour

Haaaappy New Year!!

Opdatering:
Så er det overstået – 15 minutter og 5 ton fyrværkeri senere. Sådan.

Australsk vin – opgørelse

søndag, 16. marts 2008
Del på Facebook

Sidste post om vores australske vin fra Barossa Valley. Her er listen over hvad vi fik med hjem.

3 x Pepperjack, 2006 Shiraz, Saltram
3 x Next Chapter, 2004 Shiraz, Saltram
2 x Metala Original Plantings Black Label, 2004 Langhorne Creek Shiraz, Saltram
2 x Cellar Reserve, 2006 Sangiovese, Penfolds
1 x Bin 407, 2004 Cabernet Sauvignon, Penfolds
1 x Cellar Reserve, 2005 Burdon Greenock Shiraz, Peter Lehmann
1 x Stonewell, 2002 Barossa Shiraz, Peter Lehmann
2 x Black Cat (PDF), 2004 Shiraz, Richmond Grove
1 x Chardonnay Pinot Noir Non Vintage Brut, Richmond Grove
1 x Choc-a-bloc, Stanley Lambert

Ikke alle links er lige gode, så hvis du støder på bedre, så smid lige en kommentar.

Aussie wine in da house

fredag, 14. marts 2008
Del på Facebook

Så lykkedes det rent faktisk. Efter at Post Danmark præsterede at miste mine pakker med vin fra Australien TO gange, så kunne jeg i dag køre på posthuset. Glæden var stor da jeg så pakkerne og nu står de sikkert under eget tag i stedet for postens. Fantastisk.

Den vin skal smage ekstra godt, skal den.

Vin fra Australien og dansk moms

tirsdag, 19. februar 2008
Del på Facebook

Min kæreste og jeg holdt ferie en måned i Australien i december. Dernede besøgte vi et vindistrikt og skulle selvfølgelig besøge vingårde. Vi nåede fem og fik i alt købt 16 flasker vin.

Da vi ikke lige kunne have 16 flasker i bagagen, så besluttede vi at sende det hjem. En flink postdame brugte en masse tid på at hjælpe, så det gik smertefrit. Dejligt.

Det ville tage et par måneder med skib, men det gjorde heller ikke noget. Den tid er nu gået og i stedet for pakkerne med vin, så modtog jeg et brev fra Post Danmark.

Post Danmark vil have 150 kroner for at behandle min pakke og derudover løber der gebyr, told, moms og eventuelt afgifter på. Javel ja.

I australien er reglerne at jeg kan få moms tilbage på varer jeg har købt i Australien, hvis jeg kan fremvise varen i min håndbagage og kvitteringen i lufthavnen. Jeg hverken kan eller må rende rundt med 16 flasker vin i min håndbagage, hvilket betød, at jeg ikke kunne slippe for australsk moms.

Det pudsige er, at hvis jeg rent faktisk HAVDE haft vinen i min håndbagage, så var jeg også sluppet for dansk moms for reglerne er anderledes for rejsende.
(rettet da det ikke er helt korrekt forstået selvom det var en medarbejder hos SKAT, der informerede mig om det).

Jeg ringede til SKAT og tog en snak med dem. Den ekstra moms er en EU beskyttelsestakst og der er intet at gøre. Jeg slipper dog for at betale moms, afgift med mere for det beløb, som den australske moms udgør. Whee.

Bundlinjen er, at jeg skal betale dobbelt moms plus diverse afgifter, told og ikke mindst Post Danmarks behandlingsgebyr. Sidstnævnte er tillige blevet fordoblet 1. januar 2008.

Hvis jeg så bare kunne sende mine kvitteringer til Post Danmark digitalt i stedet for med almindelig post, så ville det være nemmere.

Ah well. I det mindste får jeg min vin.

Lovens MEGET lange arm

fredag, 1. februar 2008
Del på Facebook

Jeg har fået min første fartbøde – fra Australien.

Der lå et brev i postkassen i går med en lille hilsen fra landet down under. Jeg blev fanget af et kamera på Princess Freeway, Little River, Point Wilson Road Bridge, Melbourne Bound, hvor man kun må køre 100 km/t. Jeg kørte 125.

Det koster mig $292,00 i bøde og så må jeg ikke køre bil i en måned – i Australien. Jeg må nok hellere betale. Australierne er ikke sådan at bide skeer med.

Men lidt sejt er det nu alligevel :D

I kolde Danmark ..

tirsdag, 8. januar 2008
Del på Facebook

Så er jeg hjemme i kolde Danmark igen.

Jeg landede i Danmark lørdag eftermiddag lige før snevejret. Selvom jeg lige have brugt omkring 30 timer i fly og diverse lufthavne med masser af aircondition, så er minusgrader alligevel en ret stor forskel. Jeg overlever – også selvom jeg måtte ud efter en vinterjakke for at holde varmen.

Det værste er lige nu den danske tidszone, som jeg ikke helt har vænnet mig til. Det er blevet bedre, men jeg vågner stadig mellem 3 – 5 om morgenen. Ferien var dog det hele værd.

Vel hjemme vil jeg så lige sige glædelig jul og godt nytår til dem som jeg missede, da det var relevant. Resten kan gemme den ekstra hilsen til næste omgang.