Arkiv for kategorien ‘barn’

3D scanning – part 2: The money shot

fredag, 18. februar 2011
Del på Facebook

Så var vi til anden omgang 3D-scanning efter første gang fejlede fordi Splint var kamerasky eller så glad for sin ene fod at den skulle specielinspiceres på nærmeste hold. Resultat var i hvert fald ikke noget brugbart.

Denne gang var lidt anderledes. En masse forsøg, hvor der hovedsageligt er budding og så pludselig et nogenlunde billede.

3D-scanning

Her er det bedste billede fra dagens 3D-scanning

Det er stadig svært at se om det er en Splint, Max eller en helt tredje, men det kommer vi nok frem til på et tidspunkt.

3D scanning i København

søndag, 13. februar 2011
Del på Facebook

Kæresten havde booket tid hos Scanningsklinikken i København i går. De laver nemlig 3D/4D scanninger og kæresten havde behov for at se Splint igen. Bare sådan lige for at trippeltjekke at det stadig er en baby og ikke en alien, der roder rundt i hendes indre.

Jordemoderen gennemgik de sædvanlige 2D-scanninger og konstaterede, at selvom kæresten kun skulle være 30+4, så leger Splint, at han er 33+2. Med andre ord, han er pænt stor for sin alder allerede.

Scanning-12022011-vægt

Krydset viser, hvor Splint ligger henne i forhold til mindste-, middel- og topgennemsntittal for fostre.

Udover at være en kæmpe, er han også lidt kamerasky. Han ville nemlig ikke lægge sig, så vi kunne få et ordentlig 3D-billede. Han vendte enten hovedet bort eller smed et ben foran ansigtet. Kæresten hoppede og dansede for at få ham til at lægge sig ordentlig, men uden held. Stædig lille purk.

Her er det bedste billede fra i går og selvom det er muligt, at se hvad der er hvad, så ligner det stadig en klump budding.

3D-scanning af SplintEfter en time konkluderede jordemoderen at vi nok hellere måtte booke en ny tid for at få bedre billeder, så det gjorde vi.

Fødselsforberedelse, modul 2

onsdag, 9. februar 2011
Del på Facebook

Jeg har lige været til fødselsforberedelse, modul 2 på Rigshospitalet. Mens modul 1 gik på tiden efter fødslen, så tog modul 2 sig af selve fødslen fra A-Z.

Denne gang fortalte jordemoder Christina blandt andet om urkvinder, fosterafføring, veer, jordemoderstuderende, hjemmefødsler og meget andet i de fem kvarter, hun havde til at tegne og fortælle i.

Hun fortalte meget mere levende denne gang og det gav plusser på kontoen.

Børn er sgu lidt farlige

søndag, 6. februar 2011
Del på Facebook

Jeg må indrømme, at jeg aldrig rigtigt har haft så meget med børn at gøre. Jeg har aldrig været babysitter og mine udfoldelser ligger mange år tilbage, hvor jeg i meget korte perioder tullede rundt med børnene inden jeg sneg mig tilbage til de voksne igen.

I dag var jeg til familiefødselsdag med kæresten og til stede var et stk. drengebarn, størrelse et par år. Altså han kan gå. Han kan sige en frygtelig masse lyde og så kan han stirre. Jeg er kommet til det punkt, hvor jeg kan kapere stirren og i stedet smiler igen i håb om at han holder sig på afstand.

Jeg er nemlig blevet barnesky efter kærestens graviditet. Jeg er mildest lidt usikker på hvordan jeg skal håndtere sådan en lille purk og det er jo lidt bekymrende. Jeg må indrømme, at jeg bestemt regner med, det bliver bedre, når Splint dukker op.

Indtil da, så er andres småbørn en tydelig reminder om det monumentalt store skridt, jeg er ved at tage og det er sgu lidt farligt.

Fødselsforberedelse, modul 1

onsdag, 2. februar 2011
Del på Facebook

Så har kæresten og jeg været til fødselsforberedelse, modul 1 (Tiden efter fødslen og ambulant fødsel) på Rigshospitalet.

Vi kom for sent, men der kom en demonstration i vejen for busruten, så vi blev smidt af og måtte gå. Auditorium 2 er sværere at finde end man skulle tro, men det lykkedes til sidst.

Auditoriet kan klare 200 mennesker og der var dukket mange frem. Det var dog ikke nødvendigt at møde en time før for at få en plads, som flere bekendte har nævnt.

Da vi troppede op stod Jordemoder Christina og fortalte fint om det der med amning, bleskift, fødselsdepressioner og sex for at nævne et par hurtige. Hun var god foredragsholder, men lidt anstrengt i sine første forsøg på at indlemme humor, men efterhånden som vi kom igennem de 7 kvarter gled det bedre.

Vi fik taget lidt noter og overordnet synes jeg faktisk, det var et fint modul. Vi fik i hvert fald mere viden end vi har fået af de to jordemoderkonsultationer, vi hidtil har overstået. De har faktisk været joke, så jeg ser frem til fødselsforberedelse, modul 2 (Fødslen A-Z).

Jeg er stadig i total panik over at vi MEGET snart får en lille Splint (11 uger er pludselig ikke lang tid igen), men det er en smule beroligende at vide, at alle andre førstegangsfødende er lige så blanke som os.

Dagens gravide information

lørdag, 29. januar 2011
Del på Facebook

Omgangskredsen er en ren wikipedia af gode råd, tips og information, når det kommer til graviditet. Her er tre af de seneste.

Kærestens massør
“Forbered dine brystvorter til amningen. Start en måned før, hvor du nulrer dem, så de får lidt mere hård hud. Så bliver de ikke nær så ømme af bid og amningen. Og så er det vigtigt at skifte bryst under amningen. Tre minutter på det ene og så tre minutter på det andet og så videre.”

Sådanne ting snakker min massør, Laura, og jeg altså ikke om, når jeg bliver masseret.

Min chef
“Du ved godt, at graviditeten flytter rundt på mavemusklerne for at gøre plads til barn og mave, ikke?”

Det vidste jeg godt.

“OK, men når man lige har født, så kan man stikke en finger ind her” siger hun og peger på solar plexus “og så kan man klø sig selv på rygsøjlen.”

Oookey. Det vidste jeg ikke.

Kollegaen
om sin ven, der var til fødsel og snakkede med lægen, som han kendte godt. Under fødslen udbryder lægen pludselig til vennen:

“Kom herned og se. Har du nogensinde set så stort et røvhul før?”

Det er åbenbart ikke kun skeden, der udvider sig under fødslen og kvindens pres. Too much information?

Kvælningsfare. Nok ikke den nye barneseng.

torsdag, 27. januar 2011
Del på Facebook

Jeg har lige været i IKEA (ave menu 3) og købe opbevaringskasser. På et låg så jeg denne advarsel. Pokkers, at jeg ikke havde set den før. Nu regnede jeg lige med at jeg havde fundet Splints nye seng og så er der kvælningsfare. Man kan da heller ikke stole på nogen mere. Tsk tsk.

Baby, ingen adgang. Ikke den nye babyseng.

Baby, ingen adgang. Ikke den nye babyseng.

På den mere seriøse side. Hvem dælen kan finde på at proppe en baby i en plasticboks og lukke låget til? Det må jo være et reelt problem siden producenten advarer. Jebus!