Holy crap!
Kæresten og jeg var til jordemoderkonsultation nummer to i går og jeg er rystet i min grundvold.
Det blev skræmmende tydeligt, hvorfor den offentlige sektor er så stor og tung som den er, hvis bare en lille del er befolket af typer og procedurer som vi oplevede.
Vi blev mødt af en jordemoder, som tog pænt imod os. Det var ikke den samme som til første konsultation for hun var gået på barsel. Jeg antager, at det er en jobrisiko. Desværre måtte jordemoder 2 (J2) fortælle, at vi heller ikke ville se hende igen for der var gået noget galt i systemet og man havde åbenbart lidt misset at J1 gik på barsel. Derfor var J2 bare kastet ind som erstatning. Javel ja.
J2 var hyggelig og jovial. Faktisk så meget at jeg begyndte at skære tænder efter tre minutter med hende. Hun arbejder på fødselshotellet og det virker som om hun er permanent indstillet på at tale med babyer, fødsels- og ammehjerner snarere end voksne mennesker. Stemmen var hævet et par oktaver over normen, tonen mere end almindeligt entusiastisk og ordvalget enormt simpelt. Det duer jeg bare ikke til. Det er til at få spasmer af.
J2 havde ikke rigtigt noget at fortælle og vi havde ikke rigtigt nogen spørgsmål på dagen, så kæresten blev lagt op på briksen. J2 ville nemlig lige mærke kærestens mave. “Altså ikke fordi det rigtigt betyder noget. Det er bare lidt sjovt”. Ah hva’?
Hun ville mærke, hvordan Splint lå, så der blev trykket godt over hele maveregionen. J2 kunne dog ikke helt sige noget konkret, men det var jo også mest for sjov. I stedet kunne vi lytte til hjertelyden gennem et trærør, men det fungerede heller ikke helt for hende, så hun endte med at ty til den elektroniske version.
J2 ville måle kærestens mave, som en afslutning på briksseancen. Det krævede et målebånd, men der var vist en kollega, der var løbet med det, så afsted efter et andet.Da J2 kom tilbage opdagede hun, at målebåndet lå ved siden af kæresten på briksen – altså sådan cirka lige der, hvor J2 hele tiden havde stået. Ehm?
Jeg sidder på det tidspunkt og glor blankt på hende og skæver lidt efter de skjulte kameraer for det her kan simpelthen ikke være rigtigt.
Konsultationen slutter med opdatering af vandrejournalen. J2 fortæller overrasket, at hun ikke kunne finde svar på den blodprøve, der undersøger om der er mismatch mellem mor og søns blodtype. Kæresten fortæller, at det er der ikke for det har egen læge fortalt. J2 kigger undrende på os for det kunne hun ikke se i den centrale database, som både læger og jordemødre har adgang til. Og hun havde kigget. Og den var jo central. Og hun havde kigget.
Det bliver alligevel minutiøst nedskrevet MED KUGLEPEN i vandrejournalen. Her går det helt galt for mig. De har et centralt system (som ganske vist ikke er helt opdateret), men skriver stadig ned på et stykke papir. Det gik bagefter op for at lægen gør det samme – bare med en manuel kopi i sine egne papirer. Say what?!? Det vil sige, at al data og historik så godt som forsvinder, hvis en gravid får stjålet sin taske eller mister vandrejournalen på anden vis. Ikke al data kan genskabes for den eksisterer kun det ene sted. Holy crap! Snak om en mulighed for fejlbehandling i en stresset situation.
Vi var ude efter 20 minutters konsultation.
Jeg krydser fingre for at vi:
- får tilknyttet en mere stabil jordemoder
- aldrig mister vandrejournalen (jeg overvejer lige nu at scanne for backup, men er det overkill?)
- ikke får alt for seriøse problemer eller spørgsmål
Kæresten fandt straks frem til en privatklinik, der tilbyder jordemoderkonsultationer. Priserne er håbløst pebrede, men hvis tredje konsultation fortsætter i samme rille, så er det noget, jeg seriøst vil overveje.
Hvordan kan den slags foregå i Danmark anno 2011?
