Allan Schmidt

Så blev jeg færdig med bogen The Chronicles of Narnia: The Silver Chair.

I Narnia er der gået mange år siden Lucy, Edmund og Eustace hjalp prins Caspian med at finde syv adelsmænd, der var forsvundet ved verdens ende. Det var i The Voyage of the Dawn Treader. 

Nu er Caspian konge og har været det i mange mange år. Hans eneste søn, prins Rillian, er blevet kidnappet af en ond heks og denne gang er Eustace og pigen Jill sendt afsted for at hjælpe.

De kommer vidt omkring og sammen med marksmulen Puddleglum møder børnene onde kæmper og må forcere snestorme før de ender dybt under jorden. Der bringes de til en by, hvor en ridder tager imod dem.

Ridderen er forbandet og må hver dag bruge en time i en sølvstol for at modstå forbandelsen. Det er ihvertfald hvad han fortæller.

Eustace og Jill ser ridderen i den ene time og pludselig er visse ting meget klare for dem. Det skal dog ikke være helt nemt og de ender med at kæmpe mod den onde heks.

Bogen er lidt tungere at komme igennem end de tre første, men den følger universet trofast og det er absolut et plus.

Læs også mine anmeldelser af bøgerne:
The Chronicles of Narnia: The Lion, the Witch and the Wardrobe
The Chronicles of Narnia: Prince Caspian
The Chronicles of Narnia: The Voyage of the Dawn Treader
The Chronicles of Narnia: The Horse and His Boy
The Chronicles of Narnia: The Magician’s Nephew
The Chronicles of Narnia: The Last Battle

Så kom turen til The Chronicles of Narnia: The Voyage of the Dawn Treader, der røg lige så nemt ned som The Lion, the Witch and the Wardrobe og Prince Caspian.

Denne gang sendes Lucy, Edmund og Eustace til Narnia for at hjælpe prins Caspian. Han er rejst mod verdens ende for at finde syv forsvundne adelsmænd og undervejs er der mange farer og eventyr.

Ekspeditionen støder på drager, troldmænd, en ø hvor ALLE drømme er virkelige, en stjerne og meget meget mere inden de når deres mål.

C. S. Lewis udvider Narnia universet med en lethed, der gør at historierne i alle tre bøger smelter sammen i en stor fortælling.

Det er derfor en fornøjelse at læse The Voyage of the Dawn Treader, som er velskrevet, eventyrlig og nem at gå til.

Læs også mine anmeldelser af bøgerne:
The Chronicles of Narnia: The Lion, the Witch and the Wardrobe
The Chronicles of Narnia: Prince Caspian
The Chronicles of Narnia: The Silver Chair
The Chronicles of Narnia: The Horse and His Boy
The Chronicles of Narnia: The Magician’s Nephew
The Chronicles of Narnia: The Last Battle

Anden bog i Narnia serien The Chronicles of Narnia: Prince Caspian er nu gennemlæst og den blev nydt.

Jeg har lige set filmen Prince Caspian og blev inspireret til at læse hele Narnia serien igen. Efter at jeg har læst bogen kan jeg godt se en del forskelle mellem film og bog, men filmen står godt alene.

Bogen handler om den unge telmarinerprins Caspian som flygter fra sin onde stedfar, Miraz. Caspian er vokset op med historier om et Narnia med talende dyr og magi og under flugten står han pludselig ansigt til ansigt med fablerne.

De er virkelige og vil hjælpe Caspian med at vælte Miraz af tronen. Caspian tilkalder de fire børn Peter, Susan, Edmund og Lucy som var konger og dronninger i The Lion, the Witch and the Wardrobe. Sammen må de alle grueligt meget igennem inden det kommer til kampen mod Miraz.

Prince Caspian er en mørkere bog end The Lion, the Witch and the Wardrobe. Det er tydeligt at C. S. Lewis ikke behøver at bruge tid på at bygge universet op og i stedet kan fokusere på personer og handling.

Bogen er nem at læse, flydende og passer godt ind i serien. God læsning.

Læs også mine anmeldelser af bøgerne:
The Chronicles of Narnia: The Lion, the Witch and the Wardrobe
The Chronicles of Narnia: The Voyage of the Dawn Treader
The Chronicles of Narnia: The Silver Chair
The Chronicles of Narnia: The Horse and His Boy
The Chronicles of Narnia: The Magician’s Nephew
The Chronicles of Narnia: The Last Battle

Så fik jeg igen læst The Lion, the Witch and the Wardrobe, som er den første bog i Narnia serien af C. S. Lewis. Det er mange år siden jeg læste hele serien første gang og efter de to nye film, måtte jeg igennem igen. Jeg var ikke skuffet.

Under anden Verdenskrig bliver de fire børn Peter, Susan, Edmund og Lucy sendt i sikkerhed ud på landet hos en gammel slægtning, der bor i et kæmpe hus.

Huset er fyldt med rum og i et af rummene finder de et magisk klædeskab, som sender dem til landet Narnia. Narnia er fyldt med magi, talende dyr, eventyrlige væsner og en ond heks.

Børnene ender med at kæmpe mod heksen i et forsøg på at at ende heksens herredømme over Narnia og i kampen får de får hjælp af den mægtige løve, Aslan.

Bogen er velskrevet, eventyrlig og en fornøjelse at læse.

Læs også mine anmeldelser af bøgerne:
The Chronicles of Narnia: Prince Caspian
The Chronicles of Narnia: The Voyage of the Dawn Treader
The Chronicles of Narnia: The Silver Chair
The Chronicles of Narnia: The Horse and His Boy
The Chronicles of Narnia: The Magician’s Nephew
The Chronicles of Narnia: The Last Battle

Rules of the Game er en bog om forførelsens kunst og forfatteren Neil Strauss giver tips og konkrete ideer til hvordan du nedlægger kvinder. Så simpelt kan det siges.

I The Game fortalte Neil om sin tid som forføreren Style, hans venner og bekendte, alle de kvinder han nedlagde og hvordan årene som kvindebedårer påvirkede ham. Det var en god fortælling.

Rules of the Game er en todelt bog og i første del bliver det meget mere konkret og Strauss giver reele tips og værktøjer til hvordan en mand kan blive bedre til det der med kvinder.

Baseret på sine erfaringer som Style har Neil udviklet et 30 dages kursus, hvor hver dag indebærer en ny udfordring og hvor målet er at få en date med en kvinde. Hver ny dag er et lille skridt, men overordnet rykker det. Hver udfordring er til overskue og dermed er chancen for at gennemføre meget større.

Neil anbefaler at man ikke læser bogen fra ende til anden på en gang, men i stedet tager et kapitel af gangen og udfører øvelserne inden man går videre til næste kapitel.

Det gjorde jeg så ikke. Mit mål var nemlig ikke at få en date, men mere at opnå en større forståelse for den verden som Neil har bevæget sig i de sidste mange år og det er bestemt interessant.

Det mest interessante er faktisk at størstedelen går på selvudvikling. Det vil sige selvtillid, menneskelig interaktion og lignende. Områder som ikke kun er nødvendigt for at score en kvinde, men også for at blive succesfuld indenfor mange områder i livet.

Det giver meget god mening for en selvsikker mand med entusiasme, drive og mål i livet er mere sexet og interessant for en kvinde end en usikker tøvende mand, som ikke ved hvor han vil hen eller hvad han vil have. Samme kriterier kan føres direkte over på karriere i erhvervslivet eller hvis du skal blive god til en sportsgren eller en hobby.

Anden del af Rules of the Game er en række korte historier om forskellige kvinder Neil fandt sammen med. De uddyber hans liv og er spændende at læse. Ikke noget der ændrer eller vælter verdensbilleder, men et godt supplement til The Game.

Alt i alt er det en velfortalt og interessant bog.

Bonusviden: Neil Strauss har oprettet et online community, hvor du kan læse og lære endnu mere: Stylelife – The Online Academy for Attraction – Arts and Sciences

Ja, så blev det en gentagelse. Jeg har læst The Game af Neil Strauss før. Og ja, det er en bog om at samle kvinder op.

Lyder det skummelt? Tjah, men det ændrer ikke på at bogen rent faktisk er god. Det er en god historie, det er gode “karakterer” og jeg føler mig involveret. Alt i alt – en god bog som jeg kun kan anbefale.

Nyeste bog jeg lige er blevet færdig med er Orson Scott Cards Shadow Of The Giant.

Da jeg fandt ud af at Scalzi’s The Last Colony ikke udkommer før september, så måtte jeg finde noget andet til at holde mig kørende – og det blev så Shadow Of The Giant (SotG).

Shadow Of The Giant er afslutningen på Shadow Saga trilogien, som foregår efter Enders Game. God bog, men den når ikke Enders Game til sokkeholderne.

SotG er en god bog med mange af de samme karakterer og en  en fin afslutning på Shadow trilogien, men det er også det. SotG gav mig dog lyst til at læse Enders Game igen.

Enders Game er min absolutte favoritbog og nok den bog jeg både har købt og læst flest gange (har efterhånden overhalet Neverending Story, som var min favorit som ung/yngre).

Sidst jeg læste Enders Game var i Australien og der efterlod jeg bogen på grund af pladsmangel i bagagen. Jeg ved at jeg har en version liggende i et lagerlokale grundet ombygningen af vores lejlighed, men det nemmeste er at købe den på ny.

Hvis du er interesseret i Enders Game, når jeg er færdig med den igen, så siger du bare til.