Kan en flodhest og en giraf være forelskede? Kan en løve få lammetæv af en gammel dame igen og igen og igen? I filmen Madagascar: Escape 2 Africa kan alt ske og det er en fornøjelse at være med på sidelinjen.
I går så Peter og jeg Madagascar: Escape 2 Africa og vi morede os fra start til slut. I første film – Madagascar – flygter dyrene fra New York zoologiske have til Madagascar. I efterfølgeren forsøger de at komme tilbage igen. Det lykkedes ikke helt og de ender i stedet i et reservat i Afrika.
Løven Alex, giraffen Melman, zebraen Marty og flodhesten Gloria er kommet hjem – nogen mere end andre – og de forsøger med det samme at tilpasse sig med deres egne.
Det er sværere end som så og intrigante løver, fede flodheste Don Juaner og pingvinerne gør det ikke nemmere. De fire venner må grueligt meget igennem inden det hele ender godt, for det gør det.
Madagascar: Escape 2 Africa er en dejlig feel good film med masser af humor.