I Get Smart bliver en papirnusser i et spionbureau forfremmet til agent og skal nu redde verden. Simpelt, men afsindig morsomt gennemført.
Maxwell Smart arbejder som analytiker i CONTROL – den hemmelig organisation, der bekæmper skurkene fra KAOS. Smart har i mange år forsøgt at blive agent, men uden held.
Da KAOS overrumpler CONTROL og pludselig kender identiterne på næsten alle agenter, så er der kun en udvej: At forfremme Maxwell Smart.
Sammen med agent 99 kæmper Smart mod de onde og det er ikke uden udfordringer for Smart har aldrig været aktiv agent før. Han kan al teorien uden ad, men det kniber med det praktiske.
Det setup er der kommet en rigtigt fed film ud af. Kæresten var ikke vild med A. Matthesen … VENDER TILBAGE, men hun storgrinede gennem hele Get Smart.
Get Smart kan absolut anbefales, hvis du er til komedie.
Bonusviden:
Jeg har en svaghed for Anne Hathaway og hun både spiller godt og viser masser af hud i Get Smart. Guurr.
Renovationsrobotten Wall-E og iBot’en EVE mødes og sød elektronisk musik opstår.
Menneskene er nogle svin og har smidt så meget affald ud, at Jorden er ubeboelig. Robotter er sat til oprydningsarbejdet og menneskeheden er taget på store krydstogtrumskibe, mens de venter på at Jorden bliver ren og fin.
Det tager bare lang tid. Efter 700 år er Wall-E eneste fungerede robot tilbage, men han udfører stadig sin opgave med samme iver som dag 1. Årene har taget og tæret hårdt på ham og han føler sig ensom.
Dagene er ens og går med oprydning, indsamling af interessante ting og at se gamle film. Igen og igen og igen.
Det ændrer sig da EVE dukker op. Hun er på en mission og sammen med Wall-E gør hun alt, hvad hun kan for at gennemføre den.
Wall-E er en rigtig sød animationsfilm med masser af action og humor. Peter, Rune og jeg sad og storgrinede hele filmen igennem.
Jeg overvejer om jeg skal se den igen. Jeg er meget fristet.
En film om endnu en taber vatnisse, der ender som hard core, der kan tæve alt og alle. Har du hørt den historie før? Ja, det har du. Masser af gange, men Wanted er stadig en superfed film.
Ubetydelige og kedelige Wes lever et ubetydeligt og kedeligt liv, som kun afbrydes af brok fra kæresten, skæld ud fra chefen og hyppige angstanfald. Wes googler sig selv, men er så sørgelig, at han ikke engang kan opnå et eneste hit.
Hans verden ændres dog fuldstændig, da en lejemorder forsøger at dræbe ham. I en kugleregn reddes han af den lækre Fox fra det hemmelige Broderskab og det hele ender i den fedeste biljagt, jeg har set i lange tider.
Wes er ikke en ubetydelig hvem som helst. Hans far var toplejemorder og Wes har arvet hans evner. Broderskabet træner Wes op og han sendes ud for at stoppe den lejemorder, der forsøgte at dræbe ham i starten af filmen.
Undervejs opdager Wes naturligvis, at verden ikke helt er som forventet og det endelig opgør er uundgåeligt.
Fede biler, fede våben, fede evner, fed nytænkning, fed film.
Bonusviden:
Normalt er jeg ikke til Angelina Jolie, men i Wanted er hun både fræk og sexet.
I et forsøg på at opnå en fordel i krigen, beslutter jediridderne at redde Jabba the Hutts søn, der er blevet kidnappet. Jabba kontrollerer nemlig yderområderne og de kan bruges som transportveje.
Det skal selvfølgelig ikke være nemt og den ene intrige følger den anden godt blandet med actionscener en masse.
The Clone Wars er fuld fart frem fra start til slut og det er fedt. Vi ser endnu engang jediridderne være übercoole og selv en ung padawan sparker seriøs røv.
Vi synes begge, at The Clone Wars er bedre end de tre nye film – blandet andet på grund af dialogen, der er klasser bedre end hvad Lucas normalt spytter ud.
Der er ingen tvivl. Star Wars fungerer også som tegnefilm.
Executive key account manager Jesper Jensen kører spritkørsel og bliver indblandet i et færdselsuheld. Han kan vælge mellem samfundstjeneste som renovationsmedarbejder eller fængsel.
Han vælger det første og skal bruge 6 måneder sammen med Theodor, Lotte og Dion, der alle arbejder på en genbrugsplads. Da Jesper mest er til jakkesæt og slips, så bliver det noget af en forandring. Modsætninger mødes og sød musik opstår eller noget i den stil.
Du står til en god oplevelse med filmen Blå Mænd, hvis du ikke forventer det store dybe mesterværk. Det er en sød, hyggelig komedie.
Bonusviden:
Der er fraklip under rulleteksterne.
Alle hovedpersoner har (haft) deres egen Facebookprofil (Theodor, Dion). Jespers så jeg første gang for over et halvt år siden. Længe inden jeg overhovedet havde hørt om filmen. Alle havde ham pludselig som ven. God marketing, glimrende forberedelse og god udnyttelse af et nye medie.
En teenager, en drukkenbolt, en munk, en forældreløs pige udgør de gode i The Forbidden Kingdom. En heks, en udødelig kriger og en kæmpehær står for de onde. Hvem vinder?
Michael er en teenager, der drømmer om kung fu. Han kender alle filmene og begreberne, men er håbløs når det kommer til at kunne kæmpe (Kung Fu Panda anyone?).
I stedet for at være aktiv udøver, så køber Michael kung fu film hos en gammel kineser og det er her han første gang ser et helt specielt våben. Michael er forundret for han har drømt om det.
En bande Michael til at berøve kineseren. Michael flygter og så tager historien fart.
Pludselig er Michael i fortidens Kina og skal finde våbenets rette ejermand for at kunne komme hjem igen. Undervejs får han hjælp af en fordrukken sut, en munk og en pige, der alle er kung fu mestre. Rejsen tager tid og Michael bliver trænet i Kung Fu (det hører sig til i den slags film).
Det skal ikke være nemt og holdet må meget igennem inden de står overfor skurken og inden det endelige slag kan kæmpes.
Det er vist første gang Jet Li og Jackie Chan spiller sammen i en film, men det bliver The Forbidden Kingdom ikke dårligere af. I modsætning til Chans nyere film, så er den mere seriøs. Der er dog stadig plads til humor, men den falden på halen komedie, som Chan normalt står for, er væk. Det er en god ting.
Altså historien er so so. En amerikansk teenager, der er vild med Kung Fu og håbløs til samme, er den udvalgte og bliver oplært af en mester. Ikke så originalt igen, men resten af filmen holder hele vejen.
Fede kampscener med Li og Chan og resten af holdet sætter et højt tempo og selv de stille scener glider forbi uden problemer. En fed film.
Hvis du er til masser af Kung Fu, humor og lidt magi, så er The Forbidden Kingdom absolut noget for dig.
Bonusviden:
Der er ikke nogen klip under eller efter rulleteksterne.
Da jeg så første scene tænkte jeg på Abekongen (Sun Wukong) - en tegnefilm, jeg så som barn.
ADVARSEL: Anmeldelsen indeholder beskrivelse af filmen Dig og Mig. Hvis du ikke vil vide alt for meget, så skal du ikke læse videre.
Peter og jeg så Dig og Mig, der handler om pigerne Sara, Mette og Stephanie, der alle har fået konstateret kræft.
Filmen følger pigerne på hospitalet og skifter mellem deres liv før kræften, efter de fik det af vide og hvordan de har det nu. Dig og Mig er en stærk film, som går tæt på kræftpatienter, deres kærester og familier.
Samtidig er det en livsbekræftende film for pigerne formår at holde humøret oppe det meste af tiden. Hvis du forventer en glad slutning, så er det ikke Dig og Mig du skal se. Er du derimod til en solid historie, gode skuespillere og et meget tungt emne, så er det den rigtige film.
Mens Peters reaktion var et stille og imponeret “wow”, var jeg mere tilbageholdende. Jeg tror jeg havde for høje forventninger og blev nok en smule skuffet.
Når det er sagt, så kommer jeg ikke udenom at Dig og Mig er en god film.
Bonusviden:
Traileren til Dig og Mig har intet til filmens emne at gøre og instruktøren går formodentlig efter en bevidst chokeffekt. Han risikerer bare at folk går ind til filmen og forventer noget andet og det er lidt farligt.
Det er svært at gå fra filmen uden at nynne lidt med på Natasja version af Dieters Lieders geniale sang - Dig og Mig.