Allan Schmidt

Jeg kan simpelthen ikke tolke det anderledes.

Ikke alene har Post Danmark smidt den ene pakke vin fra Australien væk. De ringer heller ikke tilbage (igen) som lovet. Men denne omgang Gnavpotten er ikke om Post Danmarks Internationale Postcenter. Det er om Cybercity og TDC.

Grundet vores ombygning bor kæresten og jeg lige nu i Brøndby i et hus sammen med kærestens fætter. Der har vi internet. En 4Mb/768 linje, hvilket for de fleste er mere end nok.

Nu er jeg ikke som de fleste og da jeg fandt ud af at vi kunne opgraderes til 10Mb/2Mb for 30 kroner mere om måneden, så var valget ret nemt.

Jeg gik ind på www.cybercity.dk d. 28. februar og bestilte en opgradering. Intet problem og jeg fik en bekræftelsesmail på, at linjen ville være klar dagen efter. Sweet. Eller.

Dagen efter skete der nemlig ingenting og jeg ringede og rykkede. Supporteren kunne ikke sige andet end at: “de er igang”, men at jeg lige skulle vente til mandag for at se. Lørdag dukkede et brev op om at linjen ville blive opgraderet onsdag. Javel ja.

Onsdag mellem 7:30 og 17:00 skulle opgraderingen ske. Da jeg kom fra arbejde var netforbindelsen stadig ikke på plads. Eneste ændring var at jeg nu ikke havde nogen netforbindelse overhovedet. Skidt ændring.

Ringer straks og brokker mig og Cybercity fortæller at fordi jeg har bestilt online, så skulle opgraderingen først ske i næste faktureringsperiode og ikke næste dag (som mailen ellers fortalte). Jamen, hvorfor er min linje så lukket nu? Det var der ikke noget svar på, men det skulle virke dagen efter.

Du gættede rigtigt. Det virkede selvfølgelig ikke. Denne gang havde Cybercity sat tingene korrekt op, men TDC manglede deres del. Grundet tidspunktet kunne de naturligvis ikke nå det før dagen efter. Hm. Der virker det heller ikke.

TDC arbejder ikke i weekenden, så jeg aftaler en tid med Cybercity. Jeg kan enten vente en uge på et firetimers interval med en TDC tekniker eller jeg kan få et 12 timers interval startende mandag. Jeg vælger det sidste. Cybercity melder at TDC teknikeren med 99% sikkerhed ikke skal ind i huset, men hvis han skal så ringer han en halv time før. Det kan ske fra mandag 7:30 til tirsdag 12:00.

Teknikeren kom naturligvis ikke i går og i dag måtte jeg tage på arbejde. Jeg misser tre opkald til mobilen indenfor to minutter fordi jeg ikke lige er ved siden af og det var det. Det var teknikerens varsel for naturligvis skulle han indenfor. Intet nummer og ingen besked på svareren om at det var TDC.

Det opdager jeg først da jeg kommer hjem og der sidder en seddel i døren om at han har været der. Nu har jeg så lige ringet til Cybercity og der er intet at gøre. Jeg kan end ikke nedgradere til min gamle linje for det vil også kræve en TDC tekniker.

Jeg blev nødt til at acceptere endnu en 12 timers omgang startende fra i morgen og frem til torsdag. I morgen har jeg en på adressen, men det har jeg ikke torsdag. Med mit held, så dukker teknikeren ikke op i morgen. Nu må vi se.

Meget lang smørre, men konklusionen må være, at jeg må have gjort et eller andet meget skidt i karmas regnskab. Jeg synes nemlig at der er mange ting, som ikke helt går så nemt som de ellers kunne have gjort.

Så er det godt at jeg har min blog til at genere tilfældige forbipasserende og de stakkels faste læsere jeg har (hvis nogen overhovedet kommer så langt ned i teksten).

Jeg har endnu ikke modtaget den vin, som kæresten og jeg sendte hjem fra Australien. Fortsættelsen på Vin fra Australien og dansk moms har udartet sig til lidt af en farce og en sørgelig udstilling af Post Danmarks service eller mangel på samme.

Post Danmark Internationalt Postcenter virker i den grad underbemandede og underdrejede. For det første kræver det tålmodighed som en zen mester at komme igennem til en ledig medarbejder. For det andet så vil de meget gerne og lover en masse, men de har svært ved at holde løftet.

Jeg modtog toldopkrævningen i starten af marts. Når pakken kommer fra udlandet og der skal told på, så er en toldopkrævning Post Danmarks måde at fortælle mig hvad jeg skal betale for at få min pakke udleveret.

I mit tilfælde er det 1.099 kroner. 1.099 uden nogen forklaring på hvordan Post Danmark er kommet til lige netop det beløb. Det er ikke godt nok, så jeg ringede til dem.

Da jeg kom igennem fik jeg fat i en gut, som ikke vidste synderligt meget om den slags. Han kunne se at jeg havde indsendt de korrekte informationer, men ikke hvor tallet 1.099 kom fra. Alligevel mente han, at der var blevet brugt forkerte toldgrupper til beregningen.

Så blev jeg stillet videre til en anden kollega, som skulle have mere styr på toldberegningen. Kort efter havde hun nok information til at foretage den nye udregning og ville vende tilbage samme dag. Det gjorde hun aldrig.

Jeg ventede et par dage inden jeg ringede igen og fik en ny person i røret. Hun beklagede forløbet og ville undersøge nærmere og bestemt ringe tilbage samme dag. Det gjorde hun bare ikke, hvilket er lidt ironisk, når jeg nu netop brokkede mig over at kollegaen heller ikke ringede tilbage.

En pakke ligger maksimalt 14 dage til omdeling inden den bliver sendt tilbage. Min midlertidige adresseændring i forbindelse med ombygningen, snakken med de forskellige Post Danmark medarbejdere og deres løfter og mit arbejde, som ikke altid giver mulighed for at vente 30 minutter på hold, gør at de 14 dage næsten er gået. Jeg måtte derfor ringe og forklare sagen til omdelingen og få rykket tidspunktet for tilbagesending. Det lykkedes dog uden nogen problemer, hvilket var rart. Post Danmark kan altså godt.

I dag er jeg så kommet igennem igen og fik fat i samme person som sidst. Så måtte Gnavpotten slå i bordet. Igen beklagede hun og pludselig kunne jeg få en forklaring på de 1.099. Fint, men nu har vi jo konstateret at det er et forkert beregningsgrundlag.

Så ville hun undersøge nærmere, snakke med kollegaerne og ringe tilbage. Næh nej, frøken. Sådan leger Gnavpotten ikke. Gnavpotten er tålmodig, men der er grænser. Hun kunne pænt gå rundt med mig i røret, mens hun fik tingene på plads.

Det endte med at jeg røg tilbage til den allerførste medarbejder jeg snakkede med. Han mente, at jeg skulle betale cirka 300 kroner mindre, men han skulle lige undersøge helt præcist. Det kunne han ikke gøre med mig i røret, så jeg fik hans direkte nummer og venter nu på at han ringer tilbage.

Opdatering:
Så ser det lysere ud. Post Danmark ringede og har lavet beregningen. Det er blevet omkring 300 kroner billigere og de ringer til omdelingen, forklarer sagen og jeg bør kunne hente min vin enten i dag eller i morgen.

Moralen er, at du ikke blindt skal godkende den slags beløb uden at have en forklaring på hvor de kommer fra eller hvordan de er udregnet. Det er egentlig simpel logik, men hvis Post Danmark havde ment det samme, så havde de sikkert udspecificeret beløbet på toldopkrævningen.

Jeg er splittet.

En guldsmed risikerer politianmeldelse for at have lagt video af et røveri på YouTube. Tyven slog guldsmedens kone, skræmte de andre medarbejdere og stjal værdigenstande.

Guldsmeden var naturligvis rasende og lagde videolippet fra overvågningskameraet op på YouTube sammen med en dusør for at hjælpe til anholdelsen af tyven.

Det virkede og tyven blev fanget.

En tidligere sag mod spilbutikken Coolshop har vist at det må man bare ikke. Hvis tyven ikke har godkendt at klippet bliver lagt online, så er det en overtrædelse af persondataloven. En overtrædelse, der kan give helt op til fire måneders fængsel.

Så er jeg virkelig splittet.

Selvfølgelig er der en grund til at persondataloven er som den er. Den skal blandt andet beskytte uskyldige for at blive hængt ud offentligt og sådan skal det også være.

Min indre ulvehund kan dog ikke lade være med at skrige, at en voldelig tyv ikke er uskyldig og mister sine rettigheder til at klage over den slags. Synd, tudemarie, du har brudt loven og så kan du ikke bagefter græde snot over, at du bliver fanget fordi du er blevet vist på nettet.

Nu ved jeg at det er datatilsynet, som har foretaget anmeldelsen, men det ændrer ikke på det grundliggende i ulvehundens holdning: Har en tyv den slags rettigheder?

Tankengangen er bare problematisk for hvis en tyv mister retten til at klage over den slags nu, hvad mister han så retten til næste gang?

På den anden side, så skulle vi jo nødigt rende ind i amerikanske tilstande, hvor tyve eller forbrydere næsten render afsted med mere EFTER et overfald på grund af en følgende retssag, hvor tyvene har sagtsøgt den overfaldne. Det går heller ikke.

Hvis guldsmeden bliver anmeldt, så håber jeg, at han bliver dømt, men at straffen er et symbolsk beløb.

Når det er sagt, så undrer det mig lidt at TV2 kan basere et helt program – Station 2 – på blandt andet at vise videoklip fra overvågningskameraer i uopklarede sager.

Jeg tvivler på, at tyvene har accepteret at blive vist på TV (og senere online på www.tv2.dk). Hvordan kan et sådan program køre uden at TV2 blive anmeldt?

Opdatering:
Coolshop blev frifundet

Forældre hiver oftere advokater på banen mod folkeskolen, når prinsen eller prinsessen ikke får tingene som de vil have det. Hvad går der galt for de forældre? 

Dengang jeg gik i skole var det almindeligt, at der skulle være ro i timerne. De elever, som ikke kunne finde ud af det, blev sendt udenfor døren i en kortere periode eller i resten af timen. Sådan var det og det var der ingen, der led under. Fortsatte problemet blev den forstyrrende elev sendt til inspektørens kontor og i visse tilfælde blev forældrene indblandet, men så var det også slemt.

Jeg læste i dagens Metroexpress, at tingene i den grad har ændret sig. Nu forventer visse elever at det er OK at snakke i mobiltelefon i timerne og når lærerne konfiskerer apparatet, så er helvedet løs. Jeg citerer:

På en skole i Aalborg fik flere elever deres mobiltelefoner konfiskeret, da de ringede i timerne. En far til en elev stillede med en advokat. Sagen endte med et forlig, og skolen skrev under på, at det ikke måtte ske igen.

Så knækker filmen for mig. Jeg har ingen børn, men den dag jeg står i samme situation, så kan jeg ikke forestille mig andet end at min reaktion vil være: “Nå, de tog din mobil fordi du snakkede i klassen? Sur røv. Så kan du bare lade være med det.”

Hvordan kommer en sag så langt? Hvilken forælder vil i sine fulde fem tænke: “De snuppede mobilen fordi min unge forstyrrede timen. Det kommer de eddermame til at fortryde!” Det er en ting er at brokke sig over konfiskeringen, men at hive en advokat på banen er dælme absurd.

Hvordan er vi kommet hertil? Hvad er der sket i respekten overfor lærerne og samarbejdet med skolen?