Hvis du er til science fiction, så er Slice of SciFi helt sikkert noget for dig.
Hvert indlæg varer som regel over en time, men tiden flyver når man er i selskab med Michael R. Mennenga, Summer Brooks, Brian Brown og Joseph Murphy. Alle er meganørder og har en fantastisk humor, som bare giver ekstra plusser i min bog.
Showet omhandler alt relateret til science fiction og indeholder som regel information og nyheder om film og serier. Derudover er der interviews med kendte og ukendte med tilknytning til science fiction og en masse konkurrencer, hvor du kan vinde DVD-sæt og mange andre ting.
Sidst men ikke mindst er showet fyldt med geniale kommentarer og en massiv stemning, der får mig til at smile og ofte storgrine uanset hvor jeg er, når jeg hører showet. Det sidste giver mange mærkelige blikke fra medpassagererne, når jeg er i toget.
Alt i alt, så er Slice of SciFi sammen med Star Wars Galaxies with Yivvits and MrBubble! det show jeg hører og nyder mest.
Du kan downloade podcasten her:
Slice of SciFi podcast
iTunes
Andet materiale:
Slice of sciFi Video podcasts