Et lille surt opstød angående den nyligt igangsatte rygelov. Jeg kan som sådan sagtens forstå tankegangen bag tiltaget. Intet problem der. Jeg kan også sagtens forstå de ansatte, som føler sig generet af røg dag ud og dag ind. Heller intet problem der.
Hvad jeg til gengæld ikke fatter en bjælde af, er at staten tilsyneladende ikke har tænkt sig at håndhæve loven før om tre år, når den alligevel står til revurdering. Hvad er så fidusen?
Ganske vist er der truet med stikprøver, men når der ikke er afsat budgetter, hvor realistisk er det så? Det positive skulle dog være, at der vile blive slået hårdt ned på urostiftere, hvis en restauration blev anmeldt for at overtræde loven. Det var ihvertfald det der blev udmeldt inden loven trådte i kraft.
Desværre viser det sig, at det er en sandhed med modifikationer. Allerede nu har mange tjenere og cafemedarbejdere klaget over fortsat røg på arbejdspladsen og den besked, de mødes med er noget i stil med: “Kan I ikke selv snakke med jeres chef om det?“. Undskyld?
Hvor er vi henne, når borgere melder om ulovligheder og får beskeden at de skal håndtere det selv? Specielt indenfor cafemiljøet, hvor det er nemt at hente ny arbejdskraft, er det helt blæst, at bede de ansatte stå hårdt på den nye lov, hvis chefen er imod.
Jeg håber, at det i det lange løb kommer til at gå som dengang DSB indførte røgfrie tog. Masser af brok, men i dag er der meget få, som tænker over, at det kunne være anderledes.
Jeg har oplevet nummeret værre.
En sommerdag i Århus ved Åen, blev 2 unge mennesker sur på en ældre herre. De blev aggrasive og fysiske mod ham. Istedet for selv at blande mig (og risikere en ommøblering) ringede jeg til ordensmagten.
De havde travlt og jeg fik beskede “…om det ikke var noget jeg selv kunne klare, evt med hjælp fra andre i nærheden.”
Så hvis der ikke er tid til at tage sig af vold, så går der lang tid inden der bliver tid til røg.
Personligt tror jeg nogle beslutningstagere har følt sig lidt presset til denne beslutning om røg-frie miljøer og som vi desværre har set det før i dansk politik, så er viljen hurtigere end realiteterne.
Nu om dage er det vist kun når snakken falder på skat, at alle dobbelt-checker tallene og sikre sig at der er penge til alt. Hvor var de flittige papirnussere i beslutningen af rygeloven?
Det værste er jo at politiet gentagne gange har understreget, at hvis man er ene og der er flere overfaldsmænd, så skal man holde sig væk, ringe til dem og ellers bare observere forløbet.
Snak om at skabe forvirring, når de pludselig opfordrer til præcis det modsatte.