Jeg har lige været inde og se filmen 27 Dresses (på dansk: 27 bryllupper) sammen med min bio-buddy Cindy. Cindy valgte og vi er begge blevet enige om at det får hun ikke lov til at gøre igen foreløbig.
Bevares. 27 bryllupper er en rigtig tøsefilm og en blanding af sødsuppe og massive klicheer, men så heller ikke mere. Jeg mener - Cindy faldt i søvn! Filmen varer 2 timer og kunne efter min mening godt have været 30 minutter kortere uden at det havde gjort noget.
Det eneste rigtigt positive ved filmen er Malin Maria Åkerman og søde, søde Katherine Heigl. ‘Nuff said.