Så har jeg lige set den danske film Blå mænd (Blå Mænd på imdb.com).
Executive key account manager Jesper Jensen kører spritkørsel og bliver indblandet i et færdselsuheld. Han kan vælge mellem samfundstjeneste som renovationsmedarbejder eller fængsel.
Han vælger det første og skal bruge 6 måneder sammen med Theodor, Lotte og Dion, der alle arbejder på en genbrugsplads. Da Jesper mest er til jakkesæt og slips, så bliver det noget af en forandring. Modsætninger mødes og sød musik opstår eller noget i den stil.
Du står til en god oplevelse med filmen Blå Mænd, hvis du ikke forventer det store dybe mesterværk. Det er en sød, hyggelig komedie.
Bonusviden:
- Der er fraklip under rulleteksterne.
- Alle hovedpersoner har (haft) deres egen Facebookprofil (Theodor, Dion). Jespers så jeg første gang for over et halvt år siden. Længe inden jeg overhovedet havde hørt om filmen. Alle havde ham pludselig som ven. God marketing, glimrende forberedelse og god udnyttelse af et nye medie.
Jeg var også til præmiere på Blå mænd, og den er som du selv siger ikke det store dybe mesterværk, men istedet er den præget af fantastiske sjove replikker, og nogen helt fantastiske person karaktere.
Kan godt anbefales herfra…