Dig og Mig

Del på Facebook

ADVARSEL: Anmeldelsen indeholder beskrivelse af filmen Dig og Mig. Hvis du ikke vil vide alt for meget, så skal du ikke læse videre.

Peter og jeg så Dig og Mig, der handler om pigerne Sara, Mette og Stephanie, der alle har fået konstateret kræft.

Filmen følger pigerne på hospitalet og skifter mellem deres liv før kræften, efter de fik det af vide og hvordan de har det nu. Dig og Mig er en stærk film, som går tæt på kræftpatienter, deres kærester og familier.

Samtidig er det en livsbekræftende film for pigerne formår at holde humøret oppe det meste af tiden. Hvis du forventer en glad slutning, så er det ikke Dig og Mig du skal se. Er du derimod til en solid historie, gode skuespillere og et meget tungt emne, så er det den rigtige film.

Mens Peters reaktion var et stille og imponeret “wow”, var jeg mere tilbageholdende. Jeg tror jeg havde for høje forventninger og blev nok en smule skuffet. 

Når det er sagt, så kommer jeg ikke udenom at Dig og Mig er en god film.

Bonusviden:

  1. Traileren til Dig og Mig har intet til filmens emne at gøre og instruktøren går formodentlig efter en bevidst chokeffekt. Han risikerer bare at folk går ind til filmen og forventer noget andet og det er lidt farligt.
  2. Det er svært at gå fra filmen uden at nynne lidt med på Natasja version af Dieters Lieders geniale sang - Dig og Mig.

Natasjas version:

Del indlægget med andre:
  • Add to favorites
  • Twitter
  • email

3 kommentarer til “Dig og Mig”

  1. RockBear siger:

    Hold da helt op. Den trailer er på niveau med de der sjove øvelser på youtube, hvor man laver en trailer for The Shining, der siger, at det er en komedie e.lign. Jeg kunne genkende scenerne, men slet ikke den måde de blev vist på.

  2. Allan Schmidt siger:

    Præcis. Det er der rigtigt mange, der er blevet vrede over. De gik simpelthen ind til en anden film end det der forventede.

  3. Peter B. Juul siger:

    Jeg læste forresten at filmen er baseret på den oscar-nominerede kortfilm “Om Natten”.

    Jeg savner altså et site, hvor man kan se alle de der super-gode danske kortfilm.

Skriv en kommentar