I am Legend
I går så jeg I am Legend.
Vores leg med ting vi ikke helt forstår konsekvensen af, resulterer i en ny virus, som dræber størstedelen af den menneskelige befolkning. De, der ikke dør, udvikler sig i stedet til aggressive mutanter.
Will Smith spiller soldaten og videnskabsmanden Robert Neville, som er immun overfor virussen. Han gør hvad han kan for at holde sig i live, mens han forsøger at finde en modgift til virussen.
I am Legend er en gyserfilm, som både benytter de typiske Hollywood in-your-face-BØØH og den ubehagelige fornemmelse langs rygraden, der langsomt, men sikkert får dig til at sidde ude på sædet.
Bortset fra den lidt svage slutning, så var jeg underholdt hele vejen igennem.
[semispoiler]
Jeg synes, at slutningen indeholder et par huller. Blandt andet brugen af en enkelt håndgranat, som eksploderer i et kæmpe flammehav. Come on.
[/semispoiler]
5 kommentarer til “I am Legend”
Skriv en kommentar
Jeg forstår bare ikke hvordan man kan bruge 150 millioner dollars på en film! Det giver ingen mening! Koster det så meget at tænde en computer og et par lamper?
Nu kender jeg ikke lige budgettet på I am Legend, men mon ikke der er brugte en smule mere end en computer og et par lamper.
Det er rigtigt mange penge at bruge. Det kan vi hurtigt blive enige om, men hvorfor ikke? De kan samle pengene ind og vil bruge dem på en film. Så lad dem dog.
Jeg var også ret godt underholdt og bed sjovt nok slet ikke mærke i det med håndgranaten. På den anden side… Filmen skal jo foregå et par år ude i fremtiden.. Det var sikkert en super-atom-kemisk-brint-håndgranat…
Anyway… jeg har en ide om at jeg skal have læst originalen på et tidspunkt: http://en.wikipedia.org/wiki/I_Am_Legend
Heh, en super-atom-kemisk-brint-håndgranat
Filmen er den bedste jeg længe har set. På trods af, at Will efterhånden har reddet menneskeheden op til flere gange, så er det imponerende, som han nærmest alene holder hele filmen oppe.
Den har både stof til eftertanke, action, og nogle rørende momenter (da han var nødt til at aflive sin eneste ven – en hund! – blev man jo nærmest rørstrømsk).
Se den!