Knocked Up
Endnu en film i rækken af romantiske komedier. Knocked Up er en af de bedre.
Ben og Alison mødes på en bar, bliver fulde og ender med at gå i seng sammen. Naturligvis blver Alison gravid. Derefter følger vi dem og ser hvordan de håndterer den problematik. Ja, mere er der egentlig ikke i selve historien, men jeg sad alligevel med den gode varme fornemmelse i maven – både løbende undervejs, men også da filmen var færdig.
Jeg både grinede, var underholdt og blev rørt af filmen og det er vist den bedste ros en romantisk komedie kan få.
