Jeg har lige set filmen Mamma Mia. Jeg fristes til at udbryde et skingert Mamma Mia! for det er virkelig en dårlig film.
Kort fortalt handler filmen om Sophie, der skal giftes. Hun ved ikke hvem hendes far er, men vil gerne finde ham, så han kan føre hende op ad kirkegangen. Moderens gamle dagbog afslører tre kandidater og de inviteres med efterfølgende virvar.
Nu er filmmusicals ikke kendt for deres dybe handlinger, men normalt opvejes det af gode melodier der understøtter fortællingen. Eksempler hvor det går godt er Moulin Rouge, Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street og Across the Universe.
De valgte ABBA melodier er gode, men i Mamma Mia går det galt. De rammer bare ikke plet og to gange virker det endda som om filmholdet har tilføjet ligegyldige scener for at kunne få en ekstra melodi med. Det holder ikke i en film, hvor hver sang skal følge handlingen og skabe følelser.
Med rollelisten fuld af tunge skuespillere såsom Stellan Skarsgård, Pierce Brosnan, Colin Firth og Meryl Streep skulle man tro at filmen har noget, men desværre. De synger ikke godt nok til at løfte filmen op og resten af dialogen giver dem ikke mulighed for at udnytte deres erfaring.
Jeg indrømmer at jeg ikke har set den musical, som filmen kopierer, men hvis den minder bare en smule om biografoplevelsen, så springer jeg over.
Det eneste positive i hele filmen er når Sophie, spillet af Amanda Seyfried, render rundt i badedragt. Hendes anseelige fortrin hæver hele niveauet men da jeg ikke så Mamma Mia i Hawaii Bio, så tæller det ikke helt på samme måde.
To ord: Undgå filmen. Køb i stedet den oprindelige musik og du får meget mere for pengene.
Opdatering:
Jeg har lige læst Politikens anmeldelse af Mamma Mia!. Jeg må indrømme at selv om jeg er enig med anmelderen Bettina Heltberg, så skriver hun lige så overskruet som den film hun brokker sig over. Det holder ikke.
Opdatering:
I en artikel med titlen ABBA-kopier slår den ægte vare skriver Politiken at Mamma Mia! soundtracket har opnået et højere hitlisteplacering end det originale materiale. Hype kan gøre meget for så gode sangere var skuespillerne ikke.
Jeg har i sin tid set Mamma Mia-musicalen i London og det sjove ved det var mest hvor mange sange de kunne skrue sammen til en slags plot. Men live var jeg begejstret. Filmen har jeg ikke gidet se.
Hvilke scener var det, der virkede påklistrede af filmmagerne?
Gimme! Gimme! Gimme! (A Man After Midnight) er en jeg ikke mener passer ind.
Jeg har lige checket soundtracket fra tearrrtret, og der er den også med. Så den stammer helt fra Bent og Björn.
Tjah. Den virker malplaceret og overflødig i filmen.
Allan – Allan…
Altså nu glædede jeg mig lige sådan til at se den – og så kom jeg forbi din blog…
Men jeg satser på, at vores forskellige køn redder mig i den her sag…
Eller??
Blogwoman
En kvindelig kollega kunne heller ikke lide Mamma Mia!
Når det er sagt, så virkede det som om at de andre biografgængere havde en god oplevelse. Jeg så filmen søndag klokken 12:00, så der var ikke mange inde, men der blev da grinet undervejs.
Du kan se anmeldelserne til filmen: http://www.kino.dk/Film/M/MA/Mamma-Mia.aspx?vis=anmeldelser
Det var stadig ikke min kop te.
OK – det var en dååååårlig film Allan – du fik ret – og jeg blev skuffet..
Jeg grinede 1 gang. Resten af tiden græmmede jeg mig…
Nå, men så blev spændingen da udløst…
Det er jeg ked af at høre og jeg skal nok spare dig for “Hvad sagde jeg?”
Så lad mig!
Hvad sagde jeg? (OK, jeg sagde det til Allan, men han hørte heller ikke efter)
Hmm.. ved ikke om jeg tør ……. MEN jeg var VILD med MAMMA MIA – det er længe siden jeg har set en film som gjorde mig i så godt humør – jeg ( som er en gl. knægt på 51) sad m/ gåsehud og “tåre i øjenene” og drømte om de “goe gl dage” – da ABBA var på toppen OG HELT VILDT: JEG HAVDE LYST TIL AT KLAPPE DA FILMEN VAR SLUT !!!!
Helt ærligt – smag og behag er forskellig – men de 100 mennesker der var i biffen samme dag havde det sgu skønt – og jeg har købt soundtrackket og den blir bare bedre og bedre
så nu fik jeg luft… god weekend
@Ole:
Det er helt i orden.
Som du selv siger, så er smag forskellig. Jeg kunne ikke lide den, men det er der dælme mange andre der kan – inklusiv dig.
Det skader ikke at få flere synsvinkler på den samme ting. Det er kun positivt.
God weekend.
Hejsa,
vi syntes at det var en fantastisk god film vi var (vi er min søster og jeg) meget imponerede da vi så filmen, lige da vi havde set den ville vi rigtig gerne købe dvd’en.
Grunden til at vi syntes den er så god er nok fordi, for det første: vi syntes at alle personerne spiller rigtig godt, de synger faktisk også godt – syntes vi. For det andet: vi syntes at det var en god idé at lave en film med så mange gode sange som faktisk også passer ind i filmen. Det er da også rigtig sødt at moren til sidst falder for én af de tre”fædre”. Vi kan ikke forstå hvorfor alle folk ikke er ligeså supervilde med den som vi er….:-).Men vi vil sige ligesom ole: smag og behag er selvfølgelig forskellig, og det har vi selvfølgelig ikke noget problem med.
hilsen Rosa og Miriam
P.S. fortsat god weekend