Star Wars som tegnefilm? Aarh, ved du nu hvad.
Peter og jeg så den nye Star Wars: The Clone Wars, der tidsmæssigt foregår mellem Attack of the Clones og Revenge of the Sith.
I et forsøg på at opnå en fordel i krigen, beslutter jediridderne at redde Jabba the Hutts søn, der er blevet kidnappet. Jabba kontrollerer nemlig yderområderne og de kan bruges som transportveje.
Det skal selvfølgelig ikke være nemt og den ene intrige følger den anden godt blandet med actionscener en masse.
The Clone Wars er fuld fart frem fra start til slut og det er fedt. Vi ser endnu engang jediridderne være übercoole og selv en ung padawan sparker seriøs røv.
Vi synes begge, at The Clone Wars er bedre end de tre nye film – blandet andet på grund af dialogen, der er klasser bedre end hvad Lucas normalt spytter ud.
Der er ingen tvivl. Star Wars fungerer også som tegnefilm.