Drukferier og ansvar

Del på Facebook

Endnu en ung person er nu lam fordi han var lidt for smart, mens han var fuld. Hvis skyld er det og er det lidt for nemt at tude?

Ekstra Bladet kører for tiden en kampagne mod Ung Rejs, som er bedst kendt for deres vilde ferier, hvor alkoholen flyder i stride strømmen.

Nyeste artikel i den serie er Lam resten af livet. En ung mand, Steen, drak sig tæskestiv og faldt og brækkede ryggen, da han forsøgte at hoppe fra en balkon til en anden.

Resten af artiklen fortæller om hans nye situation som lam og giver Ung Rejs hele skylden. Ekstra Bladet stillede spørgsmålet

Hvem har ansvaret for, at der bliver drukket så meget?  og Steen svarer:
– Det har man selvfølgelig selv. Og jeg er også kun vred på mig selv i dag. Men konceptet med drukferier er forkert, og der ligger et meget stort ansvar på dem, der laver de her ferier, mener Steen.

Det har han natuligvis ret i, men har der ikke altid været drukferier for unge? Jeg har aldrig selv gjort meget i den slags, men jeg husker da Ibiza som et hyppigt rejsemål for mine jævnaldrende. Dengang blev der dælme også drukket tæt igennem.

Jeg har flere gange endt i slagsmål under en druktur. En af gangene kostede det mig fire fortænder. Den tur kan jeg ikke huske, men jeg var formodentlig selv uden om det. Jeg drak ihvertfald tungt den aften. Det kostede.

De unge har – ligesom jeg havde - et valg om at drikke og lade det komme så langt ud. Det valg er uanset om de er i Danmark eller i udlandet.

Steen valgte selv Ung Rejs (måske baseret på deres ry). Steen valgte selv at følge med i drikkeriet og Steen valgte selv at hoppe mellem værelser i 10 meters højde. De sidste to kunne være valgt i Danmark.

Ung Rejs har et ansvar, hvis deres guides ikke er ædru eller i stand til at styre de unge. Derudover er det de unges ansvar. Er man voksen nok til at drikke så dybt, så er man også voksen nok til at tage konsekvensen.

Alt andet er reelt tuderi og ansvarsfraskrivelse og det er ikke kønt.

Del indlægget med andre:
  • Add to favorites
  • Twitter
  • email

8 kommentarer til “Drukferier og ansvar”

  1. RockBear siger:

    At Steen har ansvaret – sådan som han selv siger – er der vist ingen tvivl om.

    Ikke desto mindre synes jeg at det er rimeligt nok at kigge grundigt på forretningsmodellen “Ung Rejs”.

    Her er nogle folk, der bevidst mod betaling bringer nogle unge mennesker ud i situationer, hvor de ikke har deres sædvanlige netværk at læne sig op ad (familie, venner mm.) og hvor de ikke bare KAN blive, men FORVENTES at blive så æskehamrende stive, at de ikke aner, hvad de laver i dagevis. ja, hvis de slår bremserne lidt i, er det mit indtryk at guiderne presser dem videre… Men det er naturligvis mit indtryk fra tidligere artikler om biksen. (Som for eksempel http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article444885.ece hvor en guide sælger receptpligtig Viagra til folk, det faktisk kan være decideret farligt for.)

    Ville du være tilsvarende overbærende med MC SPEED-REJS!, som arrangerede MC-tur til Tyskland og pressede unge, uerfarne kørere til at trykke den af med 300 km/t? Det er ikke ulovligt.Men det er sagomelme dumt.

  2. Allan Schmidt siger:

    Ingen problemer i det og guiderne er åbenbart også lidt for smarte i mange sammenhænge. Det skal der naturligvis rettes op på. Det skrev jeg også.

    Det ændrer dog ikke på at de unge SELV køber billet hos Ung Rejs. De ved godt hvad de går ind til. Det er et valg de tager.

    Det samme ville gælde dit MC eksempel med den undtagelse at de unge sjældent er uerfarne med hensyn til druk. Det viser utallige statistikker.

  3. Allan Schmidt siger:

    Jeg var lige ved at skrive an unge per definition er dumme, men det er en frygteligt generalisering, så det vil jeg lade være med.

    Balkonhopning i beruset tilstand er dumt.

    Det samme er s-togs surfning, køre stærkt i bil uden rat og at lave sit eget fyrværkeri til nytårsaften.

    De sidste tre har jeg set/hørt eksempler på i Danmark uden nogen form for alkohol involveret. Det er dælme også hamrende farligt og i alle tilfælde unge som lige skal prøve.

    Skal vi så også til at ponke DSB eller den danske stat for at gøre disse tåbeligheder mulige? Unge vil prøve grænser specielt i den tro at de er udødelige. Kan de uden alkohol, så kan de meget mere med.

    Hvis vi lukker Ung Rejs eller beder dem om at stoppe drukferierne, vil de unge finde alternativer. Det har foregået siden min gymnasietid (og sikkert også før), så det vil fortsætte.

    Samtidig skal vi tage i mente at det er svært at holde styr på unge HELE tiden OVERALT. De kan godt kvaje sig alene helt uden guidernes hjælp.

    Ung Rejs bør sikre at guiderne rent faktisk er ordentligt uddannede og tager deres job alvorligt. Det bør kunne virke præventivt og formindske chancen for ulykker.

    Surfning på s-tog:
    http://youtube.com/watch?v=xav3tQQ5IRY

    Køre i bil uden rat:
    http://www.youtube.com/watch?v=7azOmoZz1n8

    Hjemmelavet fyrværkeri:
    Den giver vist sig selv

  4. Peter B. Juul siger:

    Jeg synes ikke at Ung Rejs-turene kan sammenlignes med togsurfing og idiotbilisme. Begge dele er jo ulovlige og er misbrug af eksisterende, lovlige, fornuftige ting.

    Ung Rejs, derimod, har kun netop det formål at sende unge ud på drukferier og presse dem til at drikke, også hvis de når dertil, hvor de egentlig siger stop. Det sidste er det værste.

  5. Allan Schmidt siger:

    Er togsurfing ulovligt?

    Uanset hjemmel i lovgivningen, så er altanhopning, togsufning og køre uden rat tåbeligt og det har været unge mennesker, der har udført handlingerne.

    Ung Rejser har lukreret på unge, der netop gik efter at få en seriøs druktur. Det kan vi hurtigt blive enige om, men det er på lige fod med de fleste danske diskoteker.

    At guiderne presser de unge er et problem og det har jeg også hele tiden pointeret. Du har dog samme problemstilling i Danmark, hvor gruppepres driver unge til at drikke mere – også selvom de siger stop. Det klarer de unge helt fint uden guider eller rejsebureau.

    Hvis du vil forbyde Ung Rejs deres rejser, så antager jeg at du også samtidig forbyder salg af alkohol til unge under 18.

    USA kører med en grænse på 21 år for køb af alkohol, men selv der kan de unge stadig finde ud af blive alt for fulde.

    Jeg har ikke svaret og jeg siger ikke at Ung Rejs ikke har en del af ansvaret (i forbindelse med guiderne), men det er for nemt at tude ulv, når tingene er gået galt, som i det oprindelige eksempel.

  6. Peter B. Juul siger:

    Ja, togsurfing er så vidt jeg ved ulovligt. Det er i hvert fald med sikkerhed noget, som ikke billiges af dem, der driver den virksomhed, der driver togene, der surfes på. Så hvis det ikke er ulovligt – hvad jeg mener det er – så er det i hvert fald “ikke tilladt”, og netop deri ligger charmen nok for mange.

    Du gør dig mange antagelser om hvad jeg vil forbyde. Jeg tror ikke på forbud i denne sammenhæng og jeg kan slet ikke se, at et forbud mod at sælge alkohol til unge under 18 har noget med sagen at gøre – lige så lidt som jeg vil forbyde gymnasiefester og lignende. (forbuddet er der i øvrigt allerede. Grænsen hedder 16 år, ikke 18.)

    Jeg har fra start skrevet, at det ER de unges eget ansvar, når de drikker sig fra sans og samling og gør noget idiotisk. Og du skriver jo selv, at guiderne er gal på den. Guiderne ER Ung Rejs, så jeg forstår ikke helt, hvad uenigheden skulle være.

    Det er en væsentlig faktor, at guiderne optræder som den voksne autoritet i disse sager. Som gammel mand (dig og mig) kan det være svært at huske præcis HVOR meget man ligger under for autoritetspersoner, når man er ca. 17 år. Man er i konstant skue-oprør, men i tvivlstilfælde gør man nu alligevel for det meste, hvad autoritetspersonen siger.

    Ved gymnasiefester og deslige står der næppe lærere eller forældre og opfordrer til tåbeligheder. Det gør der på Ung Rejs’ ture. Det gør det lidt for nemt for de unge at træffe en dårlig beslutning. DET er problemet.

  7. Allan Schmidt siger:

    OK:

    1) Det er de unges ansvar
    2) Guiderne skal optræde som de ansvarlige

    Så er vi sådan set enige.

    Med hensyn til hvem der opfordrer til druk i Danmark, så skrev jeg om de unge imellem. De kan sagtens presse hinanden til overdreven druk uden en autoritestperson.

    Med hensyn til skolerne, så har jeg på fornemmelsen at meget har ændret med respekt for autoriteter sig siden vi sad foran katederet.

  8. RockBear siger:

    Ork ja, gruppepres er heller ikke noget nyt. Det er vi skam enige om.

    mht. autoriteter, så er det blevet mere synligt, at der er folk, der oprører imod autoriteter, men de fleste gør nu stadig hvad læreren siger, siger de lærere, jeg kender.

Skriv en kommentar