Overbeskyttende forældre, advokater og folkeskolen
Forældre hiver oftere advokater på banen mod folkeskolen, når prinsen eller prinsessen ikke får tingene som de vil have det. Hvad går der galt for de forældre?
Dengang jeg gik i skole var det almindeligt, at der skulle være ro i timerne. De elever, som ikke kunne finde ud af det, blev sendt udenfor døren i en kortere periode eller i resten af timen. Sådan var det og det var der ingen, der led under. Fortsatte problemet blev den forstyrrende elev sendt til inspektørens kontor og i visse tilfælde blev forældrene indblandet, men så var det også slemt.
Jeg læste i dagens Metroexpress, at tingene i den grad har ændret sig. Nu forventer visse elever at det er OK at snakke i mobiltelefon i timerne og når lærerne konfiskerer apparatet, så er helvedet løs. Jeg citerer:
På en skole i Aalborg fik flere elever deres mobiltelefoner konfiskeret, da de ringede i timerne. En far til en elev stillede med en advokat. Sagen endte med et forlig, og skolen skrev under på, at det ikke måtte ske igen.
Så knækker filmen for mig. Jeg har ingen børn, men den dag jeg står i samme situation, så kan jeg ikke forestille mig andet end at min reaktion vil være: “Nå, de tog din mobil fordi du snakkede i klassen? Sur røv. Så kan du bare lade være med det.”
Hvordan kommer en sag så langt? Hvilken forælder vil i sine fulde fem tænke: “De snuppede mobilen fordi min unge forstyrrede timen. Det kommer de eddermame til at fortryde!” Det er en ting er at brokke sig over konfiskeringen, men at hive en advokat på banen er dælme absurd.
Hvordan er vi kommet hertil? Hvad er der sket i respekten overfor lærerne og samarbejdet med skolen?
12 kommentarer til “Overbeskyttende forældre, advokater og folkeskolen”
Skriv en kommentar
I min (og din) skoletid var mobiltelefoner ikke særligt udbredte. Bip-spillene, derimod, var.
Jeg husker en elev, der sad og spillede på sit bip-spil i timen og en lærer, der tog spillet, knækkede det og smed det i skraldespanden.
Det fandt vi meget, meget strengt og helt ud over kanten af det rimelige. Og det var vist ca. der sagen stoppede. Advokater? Forældre? Du godeste.
Der blev ikke engang involveret forældre, da René fik en på siden af hovedet for at forstyrre undervisningen. Både lærer og elev vidste at de var gået for langt, og så var den potte ude.
Præcis, men sådan er det ikke mere og det ryster mig ikke så lidt.
Et andet eksempel er pigen, som fik tildelt en plads hun ikke brød sig om, da klassen skulle have nye pladser. Hun ringede til farmand, som dukkede op med det samme og brokkede sig.
Come on!
Tog lige en snak med min snusfornuftige kollega Kia.
Hans holdning er, at læreren brød loven ved at tage mobiltelefon uanset grunden. Det er simpelt tyveri og det er sikkert det advokaten har grebet fat i. Det kan jeg så godt se.
Vi blev dog ret hurtigt enige om, at hvis eleven fortsat snakker i mobiltelefon, så er det enten ud for døren hver eneste gang indtil han lærer det. Lykkes det ikke så er det i specialklasse for så egner han sig ikke til almindelig skolegang.
Boo-yaa.
Indfør ligende regler som disse: http://www.bt.dk/article/20080214/nyheder/80214046/
overfor brugen af mobiltelefoner.
Åh jøsses! Det er altså den slags jeg frygter ved forældre rollen!
Jeg synes jo vores børn skal lære den slags grænser og respekt. Jeg tror bare jeg lader advokater være advokater. De hører ikke til i skolerne i min verden!
@René:
Kollektiv straf er generelt noget rod. Har en lavet ballade, så bør det være den ene det går udover og ikke hele gruppen.
Derudover synes jeg at det er fedt at skolen gennemfører sanktionerne som eleverne selv har været med det at bestemme. At forældregruppen bakker op om beslutningen er bare endnu bedre.
@Lene:
Enig, men jeg tror også at de børn, der tilkalder far eller mor ved hver eneste kontrovers er blevet opdraget til det. Det lugter langt væk af mig, mig, mig holdning og det er ikke sundt i længden.
Helt enig! Det er en yderst usund holdning – efter min mening!
Og det er ikke på den måde vores lillepige bliver opdraget på.
Jeg mener heller ikke kollektiv straf er godt. Tror dog det er BTs journalist der skriver lidt forkert her.
Skolen efterlever blot regler etableret af eleverne selv, dermed betragter jeg det ikke som en kollektiv straf.
@Rene: Det er muligt at journalisten har fået historien galt i halsen, men meldingen er, at fordi en enkelt elev ikke har kunnet følge reglerne, så forbydes hele klassen at besøge købmanden. _Det_ anser jeg for at være kollektiv straf.
At flere elever efterfølgende bryder den fælles aftale er noget andet.
@allan:
Den kender jeg nu godt fra min egen skoletid. Vi var ude for, at en elev blev straffet uretfærdigt (mente vi) med en sveder, så hele klassen mødte op i sympati.
Det, der er sket her, er så at klassen har ment at kollektiv straf er urimeligt, og har reageret demonstrativt. At skolen så kaster sig ud i en uges hjemsendelse virker decideret latterligt på mig. Ligesom kollektive straffe.
Meget meget enig med dig. Det skete tilmed i en klasse, hvor jeg en af mine bekendtes brødre går.
Bottom line er dog, at jeg heller ikke mener at en knægt/tøs i skolealderen (op til godt 16år) har det sygelige behov for en mobiltelefon. Mange vil nok ikke være enig med mig, men det er nu min holdning.
Måden som den givne familie løser situationen på er derimod 100% respektløs overfor skolen, de ansatte, situationen og systemet. Papa-Joe burde mere klappe kaje og og modtage et økonomisk hug for overhovedet, at stille med en advokat i en situation, der er SÅ givet som denne burde være.
@dMode:
Jeg kan sagtens forstå behovet for en mobiltelefon for en ung person i dag. En lang snak om sociale dynamikker og så videre, men jeg forstår det godt.
Jeg mener, som de fleste der har skrevet kommentarer til mit indlæg, at mobilen _ikke_ er nødvendig i en undervisningstime, men det gør du jo også