Jeg ved ikke rigtigt om jeg skal grine eller græde. De unge fra Jagtvej 69 har fået en ny adresse og kan kalde sig snarlige beboere på Dortheavej 61.
De startede ellers godt ud med at aflyse en forberedt aktion på Rådshuspladsen og ville i stedet bruge energien på at fejre deres nye Ungdomshus. Så langt, så godt.
I går holdt de unge fest i forbindelse med deres ugentlige torsdagsdemo. Desværre udviklede festen sig til endnu en slåkamp mod politiet og resulterede i flere anholdte.
Selvfølgelig kan jeg ikke bedømme alle de unge ud fra få anholdte, men jeg kan gå ind på deres hjemmeside – www.ungdomshuset.dk – for at finde undskyldningen og fordømmelsen af fåtallets handlinger. Jeg leder forgæves.
Betyder det at det officielle ungdomshus ikke tager afstand fra de voldelige handlinger?
Nogen har tidligere kommenteret at regeringen først gik i dialog med de unge, da de unge droppede volden. Fair nok, men nu hvor de unge har fået det de ville, skal vi så acceptere vold på ny? Skal vi acceptere at de unges fælles talerør ikke melder ud med en fordømmelse af volden eller skal vi læse det som en passiv godkendelse? Det mener jeg ikke vi skal.
Jeg kunne brokke mig over at:
- de unge får en nyrenoveret bygning til 30-50 millioner
- der ikke er tydelige krav og forventninger til de unge i forbindelse med brugsretten
- ejendomsvalget skubber positive tiltag såsom dansetrupper for unge og bingo for gamle ud i usikkerhed grundet lokalemangel
men det vil jeg ikke for det kan ændre sig på længere sigt.
Jeg kan dog undre mig over den stiltiende accept af voldelige aktioner og bekymre mig om fremtiden for de unge og det kvarter de nu bliver medlemmer af.
Hvad med at få lidt perspektiv på tingene?
Ved at kigge igennem dagbladenes hjemme-forsider, samler jeg følgende forløb:
Omkring demoen var der en, der smed med en flaske efter en rude på Christiansborg. En fra demoen styrtede hen for at reagere på det og påstod tilmed at vedkommende ikke havde noget med demoen at gøre.
Han bliver sigtet for hærværk, som sig hør og bør.
Nogle af demo-deltagerne, som efterhånden har fået et lidt anstrengt forhold til politiet, stillede sig meget tæt på politifolkene. Og det var vist det.
Så er der nogle, der laver lidt fest i gaden med nogle mindre bål. Formentlig har de været noget besofne på det tidspunkt. Politiet lukker festen, og seks-syv af dem er utilfredse nok med det til at de bliver anholdt (og skal vi nu ikke antage, at politiets lunte er ret kort i den situation efter problemerne det sidste års tid.) De er alle løsladt igen.
Der er ikke tale om gadekrige og hvad man ellers kan snakke om. Der er tale om en demo med 1200 mennesker, der i det store hele forløber fredeligt, og hvor pressen står klar og griber efter hvad som helst, der emmer af historie.
Nej, man skal ikke kaster flasker og sten efter politiet. Men det er ikke velfriserede gymnasieunge fra Vestegnen som dig og mig, det her handler om. Det er alt, hvad der kan krybe og gå af folk fra miljøer, hvor alle helt sikkert kan fortælle nogle horrible historier – nogle af dem sande – om hvor lede politifolk er i almindelighed.
Jeg synes virkelig at pressen og nu også du prøver at blæse en storm op.
Hov. Op mod 3000 mennesker, siger visse kilder.
Kære Allan
Du kan roligt grine, for gråd er der i hvert fald ingen grund til. BlokR blev rigtignok afholdt som en stor fest på gaden, med hygge, musik, konfetti, gøglere og uddeling af gratis mad og drikke. Demoen gik fra Vesterbro Torv ved 17-tiden, til Christiania og dernæst til Nørrebrohallen. Alt sammen fredeligt, pånær en enkelt idiot, der gik til angreb på Christinia, hvilket demodeltagerne da også forsøgte at stoppe ham i. Han skulle efter sigende ikke have været en del af demoen oprindelig.
Ved ankomsten til Nørrebrohallen var der gadefest med mere musik, dans og folkekøkken (dvs. gratis vegansk mad) til alle, der havde lyst, inklusiv te, kaffe og kage. Stor hygge. Der var folk, der jonglerede med ild-kar og andre, der spyede med ild, og to steder på asfalten (inde på pladsen, langt væk fra vejen) blev der lavet små bål, hvor folk sad omkring og hyggede og snakkede og fik varmen i den kolde forårsaften. Ved midnatstid var der ganske få mennesker tilbage, idet den tusindtallige demo-skare af såvel gamle og midaldrende som unge og børn efterhånden var trukket hjemover igen.
Omkring ved 1-tiden rykker politiet så ind for at “lukke festen”. De fleste smutter, men enkelte bliver siddende ved bålet og vil ikke lade sig forvise – har antageligvis ment, at det ikke generede nogen, at de sad godt inde på pladsen i ro og fred og hyggede. Da de ikke flytter sig, kører politiet ind i dem. Dette hidser enkelte af dem så meget op, at de kaster ting efter politiet. Bevares, det er da en skidt ting. De skulle bare have rykket sig, men det er fandme uansvarligt at opsummere dette handlingsforløb i “Desværre udviklede festen sig til endnu en slåkamp mod politiet og resulterede i flere anholdte.” Så får du lige på bedste Ekstrablads-stil de flere tusinde fredelige demonstranter (hvoraf laaaangt de fleste var taget hjem på dette tidspunkt) klasket sammen med nogle få (seks anholdte?), der reagerede aggressivt på at blive forvist fra en offentlig plads, hvor de ikke generede nogen. Hvorfor er det lige, at den slags kneb er helt ok, når det kommer til Ungdomshuset, medens du givetvis aldrig kunne finde på at gøre det over for f.eks. etniske minoriteter eller fodboldfans?
Ang. den “manglende undskyldning” så synes jeg ikke, det er oplagt, at handlingsforløbet (set gennem en tilstedeværendes øjne, ikke Ekstra Bladets) fordrer en sådan, ej heller finder jeg, at det er min rolle at undskylde for, hvad tilfældige andre folk gør. Skal alle danskere undskylde for Muhammedtegningerne? “Jeg leder forgæves på Folketingets hjemmeside”, som man kunne sige med din egen retorik.
Hej Allan,
Jeg har tagged dig. Post en blog med dine svar på spørgsmålene fra min “Tagged” blog!
Jeg blev tagged af Rock Lobster og så link til din blog på hendes side. Så nu er depechen givet videre.
Hilsen Mogwai
@Rasmus:
Hvis jeg griner, så er det fordi at det er tragikomisk. Som du fortæller forløbet, så understøtter det bare min holdning til at de unge modarbejder politiet. I stedet for at forlade området som politiet beder om, så laver de ballade.
Det er den holdning som jeg har set gentagne gange med varierende styrke, men jeg behøver vel ikke nævne bål, brand og terrorhandlinger på Nørrebro?
Så længe den mentalitet hærger, så ændrer jeg ikke min holdning til de unge. Jeg kan forstå at man vil være udenfor. Fint med mig, men når du kaster ting efter politifolk, som passer deres arbejde, så har jeg et problem med dig.
De fredelige protester, musikscenen, madkøkkenet og de sjove påfund som for eksempel at klistre “Jagtvej” på alle vejskilte er positive og netop det som de unge skulle være kendt for, men det er ikke det billede som den almindelig dansker har friskt i hukommelsen.
Når det officielle Ungdomshus ikke fordømmer den negative opførsel og i visse tilfælde (deres hjemmeside) opildner, så er der intet at grine af.
Med hensyn til Muhammedtegningerne, så har du alle muligheder for at påvirke dansk politik. Stem hvis du er uenig og hvis du ikke mener at det er godt nok, så stil selv op. Der kan du gøre en forskel. Det er lidt sværere med de utilpassede unge.
Hej igen Allan
Jeg er ked af at se, at du turer frem i din DF-retorik. Jeg har aldrig nogensinde kastet noget som helst efter en politibetjent, og kunne i øvrigt aldrig finde på at gøre det. Og jeg er også pissesur på de fulde narrøve, der partout skal have afløb for deres aggressioner på den måde – det samme gælder i øvrigt langt flertallet af folk, der sympatiserer med ideen om et Ungdomshus i København. Men alligevel skal jeg fra angiveligt rimelige mennesker som dig se mig slået i hartkorn med de få, der går over stregen. Anklager du også muslimske kollegaer for at stene kvinder og henrette homoseksuelle? Eller kristne kolleger for at afbrænde hekse og kættere?
Der er INGEN, der har ønsket denne situation, og da mindst af alle Ungdomshusets brugere. Ungdomshuset ønskede at blive ladt i fred, men det borgerlige samfund kunne ikke tåle det og valgte at føre krig mod det i snart otte år. Når man vedvarende hetzer en i forvejen marginaliseret minoritet i længere tid ad gangen, går det før eller siden galt. Det var det, vi så i ghettoområderne i vinterferien, og det var det, der skete, da Ungdomhusets brugere med vold blev tvunget ud af deres hjem.
Sammenlign det med en skoleklasse, hvor klassens tykke dreng i årevis er blevet mobbet, hvorefter det så en dag i forbindelse med en særlig grusom mobning slår klik for ham, så han i fortvivlelsens afmagt slår ud med al sin kraft mod sine undertrykkere og sågar i sit raseri rammer nogen, der ikke tog aktivt del i mobningen, men bare “så på”. Hvad er i en sådan situation vigtigst? At samarbejde med drengens forældre og klassen om at finde en løsning på mobningen, eller at sikre, at forældrene fordømme ham?
Til din sidste bemærkning: Jeg har skam brugt min stemmeret, men den slags tæller jo intet i et demokrati på 5 mio. mennesker. Modsat din antagelse, er det LANGT NEMMERE at komme til orde blandt “de utilpassede unge”. Her kan enhver nemlig møde op på mandagsmødet og sige sin mening. Og det bliver også gjort, skal jeg hilse at sige.
“Jeg er ked af at se, at du turer frem i din DF-retorik.”
Skal vi ikke lige blive enige om at vi ikke kaster med mudder. Det er muligt at jeg ikke er rød, men DF’er har jeg nu heller aldrig været. Det er lidt lavt at smide den slags på bålet.
“Jeg har aldrig nogensinde kastet noget som helst efter en politibetjent, og kunne i øvrigt aldrig finde på at gøre det.”
Det tror jeg heller ikke jeg har påstået noget sted.
“Og jeg er også pissesur på de fulde narrøve, der partout skal have afløb for deres aggressioner på den måde – det samme gælder i øvrigt langt flertallet af folk, der sympatiserer med ideen om et Ungdomshus i København. Men alligevel skal jeg fra angiveligt rimelige mennesker som dig se mig slået i hartkorn med de få, der går over stregen. ”
Det er da dejligt at du har den holdning. Det er bare ikke den opfattelse af det samlede Ungdomshus jeg får, når jeg læser deres hjemmeside op til demonstrationer eller ser hvilke forberedelser til kamp, der bliver taget i brug inden. Det er lige præcis derfor jeg efterspørger en tydelig tilkendegivelse fra det officielle hus på at den slags gadekampe eller optøjer er uacceptable. De unge har opnået hvad de ville (eller ihvertfald opnået intentionen om et hus). Hvorfor så ikke gå på gaden og melde ud at vold ikke er i orden? Det vil give naboerne og sådanne nogen som mig mere ro i maven, når jeg ved at den interne selvjustits rent faktisk ikke er ude på mere ballade. Det kan kun være svært hvis man enig i volden.
“Anklager du også muslimske kollegaer for at stene kvinder og henrette homoseksuelle?”
Nej, det gør jeg ikke, men jeg forventer reelt en afstandstagen – det skal jeg ærligt sige. Jeg tog faktisk lige snakken med en kollega om det og han synes det er horribelt, at den slags stadig sker.
“Eller kristne kolleger for at afbrænde hekse og kættere?”
Med hensyn til kristne, så forstår jeg ikke dit eksempel. Nu kender jeg ingen nutidige eksempler på at kristne stadig praktiserer den slags. Det kunne lyde som om du sammenligner noget som kristne udførte for mange hundrede år siden med nutidens muslimer. Som om de er på samme niveau, men det kan jo ikke være rigtigt. Skal vi ikke lade religionen forlade tråden for det er lidt absurd at foretage den sammenligning, hvis du spørger mig.
“Sammenlign det med en skoleklasse, hvor klassens tykke dreng i årevis er blevet mobbet, hvorefter det så en dag i forbindelse med en særlig grusom mobning slår klik for ham, så han i fortvivlelsens afmagt slår ud med al sin kraft mod sine undertrykkere og sågar i sit raseri rammer nogen, der ikke tog aktivt del i mobningen, men bare “så på”. Hvad er i en sådan situation vigtigst? At samarbejde med drengens forældre og klassen om at finde en løsning på mobningen, eller at sikre, at forældrene fordømme ham?”
Hvis den tykke dreng bliver ved med at slå ud igen og igen, voldeligt og destruktivt, så er der noget galt. Selvfølgelig skal der ske en samarbejde på at få ham på rette kurs igen, men hvis han selv efter de korrekte tiltag stadig er aggresiv og ødelæggende, så må han jo placeres et sted under mandsopdækning, så han ikke kan skade sig selv eller andre.
“Til din sidste bemærkning: Jeg har skam brugt min stemmeret, men den slags tæller jo intet i et demokrati på 5 mio. mennesker.”
Det er jo både fordelen og ulempen ved demokratiet, hvis flertallet ikke har samme holdning som dig. Er du uenig, så kæmp indenfor de lovlige muligheder du har i stedet for at læne dig tilbage og sige: “Jeg kan jo alligevel ikke gøre noget, så derfor må jeg samle en brosten op.” Det er for svagt.
“Modsat din antagelse, er det LANGT NEMMERE at komme til orde blandt “de utilpassede unge”. Her kan enhver nemlig møde op på mandagsmødet og sige sin mening. Og det bliver også gjort, skal jeg hilse at sige.”
Alstå så længe man ikke er “panser eller journalist” (sakset fra ungeren.dk).
Mens jeg tog snakken om muslimsk holdning til stening og homoseksualitet med min yderst vise og fornuftige kollega, så pointerede han at Rasmus hovedsageligt fokuserer på ordet “undskyldning”.
Det kunne jeg godt se og det er slet ikke det mine pointer går på. Derfor har jeg nu streget det over og brokker mig mest over den manglende fordømmelse. Så kan vi tage den derfra.
Det havde kollegaen selvfølgelig også en kommentar til. Jeg ser verden ud fra egne synspunkter og regler (det ved jeg såmænd godt). Derfor forventer jeg et sted at de unge rent faktisk er interesseret i at få et godt forhold til regeringen og resten af befolkningen og ikke lægger skjul på det.
Det er med garanti en forkert antagelse og derfor “vi” kommer skævt ind på hinanden. De unge vil jo helst stå uden for samfundet og det har de gentagne gange lagt vægt på.
Når de er det og egentlig ser ned på det etablerede, så er de ligeglade med fællesskabet og de regler og retningslinjer, som gør det nemmere at være en del af fællesskabet.
Når de er det, så er det klart at de ikke gider bekymre sig om at kommentere diverse situationer mod det etablerede for det er ligegyldigt for dem. De er dem og vi er os og vi skal ikke blande os.
Kære skribenter i alle retninger!
Jeg er musiker og medlem af bandet Sort Stue, der er et anarkistisk rap-show-musikkollektiv, bosiddende i København.
Tak for jeres kredit og opmærksomhed omkring vor navn og initiativ. Der er intet som jer lettere skræmte kritikere, der kommenterer begivenheder som om I selv havde deltaget eller vidste dybere end bare “dem der lugter af hvidløg” eller “dem der begår vold mod ærlige danske politifolk”.
Hør her, venner. I har så store ord i kæften at I kan fylde den med et spil billardkugler. Det er udelukkende til jeres egen bitre fordel at sidde og sure den foran skærmen. Kom nu igang. Gør som jeres fellow ones og gå på gaden og sving et banner mod ungdomshuset – så kan vi i det mindste mødes der!
Eller stil jeg foran 2000 mennesker som jeg gjorde på Roskilde Festival med mit crew (eng.: gruppe, sjak) og forklar/syng/rap, hvad I står inde for. Jeg står indefor at forsvare mig selv og folk, f.eks. imod tåregas og væltede barnevogne til “fredelige” demonstrationer.
Og når hundredevis af unge og ældre rækker deres næve i vejret til sangen om os, folket, er jeg ikke til at narre. Ikke af nogen sur BlogSkribent. Skål og tak for opmærksomheden. – Stuen
@Jake:
Jeg kan ikke helt finde ud af om du føler dig stødt som bandmedlem eller som ungdomshussupporter. Hvis det er det første, så har du virkelig misforstået blogindlægget.
Jeg har ikke behov for at stille op til folketinget for at gøre min holning gældende indenfor dansk politik. Der lader jeg min stemme tale.
Ligeledes har jeg heller ikke behov for at gå på barrikaderne og svinge bannere for at sige min mening om ungdomshuset. Det kan jeg ordne med min blog og mine ytringer overfor de mennesker jeg kender og/eller møder i det daglige alt imens jeg holder mig indenfor lovens rammer.
Til sidst har jeg ikke brug for at prale med at have optrådt foran 2.000 mennesker eller kæmpet imod tåregas for at retfærdigøre mine meninger, så jeg nøjes bare med at sætte bogstaver efter hinanden og lade dem stå for sig selv.
Efter din kommentar kan jeg så kun spekulere over hvem, der er mest sur eller hvem der kan have flest billardkugler i munden.
Damn Allan!
du er skarp og har utrolig humor!
Jeg burde besøge din blog oftere – Du er en guldklump (gold nugget)
@Karsten:
Tak tak