Grøn Koncert 2008
Var der doping i Danmarkmesterskabet i Singstar 2008, som blev afholdt ved Grøn Koncert?
Peter og jeg var til Grøn Koncert i Valby i går. Det var ikke den store musikalske oplevelse, men vi havde det nu meget sjovt alligevel.
Peter havde fået fribilletter, så han kunne dække finalen i Danmarksmesterskabet i Singstar. Det gjorde vi og Peter fik blandt andet inside viden om doping i branchen.
Singstar var en meget lille del af Grøn Koncert, som handler om musikken og muskelsvindsfonden. Der var række store navne på programmet og vi nåede at høre MC Fight Night, Magtens Korridorer, Nik & Jay, Aqua og D-A-D.
Grøn Koncert tidplanen siger at vi også hørte Burhan G og Spleen United. Der kan man bare se. Dem lagde jeg ikke mærke til.
Magtens Korridorer var højdepunktet og ellers var det de letpåklædte piger og den kolde øl, der gjorde arrangementet til en god oplevelse.
Jeg er normalt ikke til koncerter, men sol, øl og piger kan jeg lige overskue. Specielt når det er muligt at gå lidt rundt og snakke – og høre hinanden.
Aviserne har et stykke tid fortalt at Aqua nu er tilbage. Tjah. Eneste finurlighed ved deres del af koncerten var, at de havde taget temasangen fra Muppet Show og ændret den - ”Welcome to the Aquashow”. Nej, det virker ikke, Lene. Deres gamle hits fejlede ikke noget, men den nye musik var ikke noget at råbe hurra for.
Grøn Koncert 2008 var OK. I dag sidder jeg og koger på grund af den solskoldning jeg fik efter cirka 6 timer i det fri. Det hører sig til.
Se billederne fra Grøn Koncert 2008 i Valby.
Var du med? Hvad var din bedste oplevelse?
