Inviteret til barnedåb uden at have nogen ide om hvem der har inviteret? Ja, så har jeg også prøvet det.
I dag kom der et brev med posten adresset til Bettina og mig. Indeni er der en fin invitation, der fortæller at Madeleine skal døbes. Nu kan jeg så ikke helt huske hvem i omgangskredsen, der har en pige ved det navn, men jeg er også så dårlig til den slags.
Jeg kigger videre og så er det at mystikken begynder at brede sig. Det er i en kirke i Hellerup. Fint nok. Efterfølgende foregår det hos farfar og farmors hus. Også i Hellerup. Fint nok. Hilsenen er fra et for mig ukendt efternavn og en adresse, som heller ikke ringer nogen klokke. Ikke fint nok.
Så er det at jeg er nødt til at gå mere i dybden for nu er jeg blevet rigtigt nysgerrig.
Aha, det kan jo være nogen af Bettinas veninder, der inviterer, men da jeg kort ringer til hende for at høre, så er hun et stort spørgsmålstegn. Nu ved jeg så ikke om det er fordi jeg har fanget hende efter velkomstdrinken til firmafesten eller ej, men det kommer måske til hende senere.
Resultat: Ingenting.
Så får jeg et snedigt Sherlock Holmes øjeblik. Der står Bettina & Allan Schmidt på konvolutten. Altså mit fulde navn og ikke hendes. Så det bør være nogen jeg kender eller nogen som tror vi er gift. Hmm.
Resultat: Ingenting.
Hvad gør jeg så? Ind på Google og se om adressen frembringer et genkendeligt navn. Rasmussen. Tjah. Nøh. Næh. Det er jo ikke unormalt.
Resultat: Ingenting.
Så må det være tid til at ringe til vennerne. Første mand er i rollespilsgruppen. Han kender heller ikke nogen ved det navn og han kender endda også flere gutter fra de andre grupper, han spiller med i, som jeg kun kender perifært. Anden mand er i nørdgruppen. Ligeledes ingen genkeldelse og det er ellers ham med den vilde hukommelse. Til gengæld får vi da grinet lidt af situationen.
Resultat: Ingenting.
Efter en del grublen og med en Bettina, der stadig ikke er kommet hjem, så må det være familiens tur og ingen ved mere end mor. Ganske rigtigt. Det er min stedsøster, som har skiftet efternavn og er blevet gift. Gifteriet vidste jeg godt, men navneskiftet var smuttet forbi min næse. Og nå ja, de havde da vist egentlig også fået en datter. Det er selvfølgelig datteren, der skal døbes.
Resultat: Mysterie opklaret.
Konstatering: Jeg snakker ikke helt nok med den del af familien.
Jeg er så blevet “ham med den gode hukommelse” – hvordan er det sket?
OK da.
Så ham med den meget mærkelige, indviklede hukommelse, der typisk kan huske de mest spøjse ting. Specielt hvis det har noget med danske grand prix tekster fra 80′erne.
Bedre?
Ve’ du hva du sku, du sku’ ta’ og gi’ mig, mere tid endnu, før du si’r hva’ du vil.