For et par måneder siden modtog jeg følgende besked i min Facebook indbakke.
Jeg kom tilfældig ind på din site. Det første der faldt mig ind var,..Den mand har et problem med sin identitet.
Der overspilles og forsøges at spille ung med de yngre. Hvorfor ikke blot være sig selv. Krav stilles ikke af andre end een selv.
My Way
Jeg skrev straks tilbage til afsenderen for at høre om det gjaldt www.ctrl-x.dk eller min Facebook profil. Desværre svarede han aldrig tilbage, så jeg antager, at det er www.ctrl-x.dk for min Facebook indeholder kun de sædvanlige elementer, men ingen private information andet end billeder fra diverse fester.
Personligt mener jeg jo, at min blog indeholder fragmenter af mit liv og mine interesser. Jeg skriver om “Hvad der nu falder mig ind eller over” og det svinger løbende, men jeg vil nu stadig mene, at der er en rød tråd gennem det hele. Den røde tråd er naturligvis mig, men fordi jeg har mange forskellige interesser, betyder det så at min online identitet er overspillet?
Jeg er en 34 år og det sker stadig, at jeg går i brædderne til fester. Det kan være med gode venner men også bekendte fra communitiet Connery, hvor brugerne er fra 14-?. Det er mest disse fester jeg har billeder fra – for eksempel Connery fest, 6. oktober 2007 eller Connery Beach Party, 1. Aldersforskellen gør ingenting for det vigtigste er, at have det sjovt.
Når jeg fester med yngre mennesker, overspiller jeg så? Hvad så når jeg netspiller eller når jeg synes, at Enchanted er en fantastisk film? Når jeg rollespiller, klæder mig ud til biografpremierer eller skråler intenst i en hård kamp Singstar? Spiller hele min vennekreds af jævnaldrende ung med de unge, når de har de samme interesser?
Han skrev: “Hvorfor ikke blot være sig selv.” Kan jeg ikke være det fordi jeg har de interesser jeg nu har?
Hvad bør standardinteresserne for en 34-årig mand i dagens Danmark så være? Sport på TV? Karriere? Børn? Lån i fast ejendom? Aktiekurser? Er det det de eneste ting jeg må synes er spændende og som jeg skal rette mig ind under for ikke at spille ung med de unge?
Mit liv er naturligvis en blanding af alt ovenstående og mere til – både det mere og mindre passende. Jeg tror derfor bare, at jeg vil fortsætte som hidtil og det betyder, at min online identitet vil afspejle dette – på godt og ondt.
Så må jeg leve med at der en gang imellem kommer spøjse kommentarer fra andre, men det er jo ligegyldigt for Krav stilles ikke af andre end een selv.
Hvad synes du?
Jeg snakkede engang med en bekendt om blogs og det at blogge. Han mente, at det var noget værre tidsspilde og faktisk direkte løgn, for ‘man kunne jo aldrig vide om folk fortalte sandheden, men bare opdigtede ting’.
Men er det ikke det, der er meningen? Ikke at det er løgn, men at det er folks egen version af virkeligheden? At opleve en del af et menneskes liv, fortalt gennem deres øjne og deres erfaringer.
De subjektive blogs er da de mest interessante. Jeg ville formodentlig ikke følge med i din blog, hvis den handlede om villa, vovhund og volvo (eller hvad det nu hedder). Netop fordi den ikke handler om en kedelig, generel version af virkeligheden, fremstår den som troværdig for mig.
Nå ved ikke om det gav mening, men ville lige give mit (lange) besyv med.
Hvad jeg synes?
Jeg har først mødt dig for et års tid siden, og har egentlig ikke mødt dig så mange gange IRL. Men nok til at danne mig et billed af en utrolig socialt begavet og helt igennem hyggelig og sjov fyr, der er lige præcis så voksen som man skal være som 34 årig. Og som går mere op i, at mennesker er søde og sjove at være sammen med, end deres alder. Det er din skyld, at jeg selv overvandt min “aldersforskrækkelse” og mødte op til første Connery-arrangement, og det har jeg ikke fortrudt.
ARGH, nu kom jeg til at rose dig, Allan. Det kan dit ego ikke tåle. Jeg trækker det hele tilbage. Du ER et gammelt røvhul, der prøver at være ung med de unge, og du skulle skamme dig, skulle du
Knus fra Hanne
@Husly:
Interessant holdning din ven har, men det må være svært at have den holdning i livet. Godt nok er det en god ide at stille spørgsmål til de fleste ting, men at regne med at alt man ikke kan verificere direkte, er løgn, gør nok dagligdagen lidt sværere.
Det gælder jo både TV, radio, aviser, internet med mere meget som er dækket under det der måske er løgn og hvad skal man så tro på?
@Rock Lobster:
Ros? Muhahaha aaa *host* aa aaaa, jeg er almægtig. Nå, ikke? Pokkers.
@allan:
Vi, dine lige så løjerligt interessebefængte venner gennem mere end et årti, fatter stadig ikke, hvad du ser i Connery. Bare lige så du ved det.
Drop det fis og kom i gang med at spille World of Warcraft sammen med os andre.
Det er sådan noget voksne mennesker gør, mens de venter på Børsen, så de kan checke obligationsrenten.
@husly:
Hvad er der i vejen med at opdigte en identitet? Nettet er et sammensurium af løgne og sandheder – det samme gælder blogs. En tidligere inkarnation af Allans blog var sådan et opdigtet liv, og jeg ved at han har gjort det samme i andre sammenhænge tidligere.
Jeg kan dog bekræfte, at den person han stiller til skue på sin blog nu, er Allan, som jeg kender ham og har kendt ham i sådan noget som 18 år efterhånden. Han havde mere hår dengang (og jeg havde mindre. I en mørkere farve.), men ellers…
på den anden side kan jeg jo også meget vel være en falsk person, som bagmanden bag den såkaldte “Allan” har digtet… Både Allan og jeg – hvis vi eksisterer – har i en anden sammenhæng digtet dobbelte lag af falske personligheder. Det kan man sagtens.
@RockBear
Jeg er egentlig. Min ven (eller måske nærmere bekendte, jeg har lidt lyst til at skelne) omtalte det med, at det ikke nødvendigvis var 100 % sandt og objektivt, som noget negativt. Jeg ser det tværtimod lige omvendt. Jeg ser kun det positive i det subjektive, og som Allan selv skriver i kommentaren, er alt jo vinklet og potentielt løgn. Men det gør det vel ikke dårligt
Og ja, jeg skal nok tro på at Allan er den han er
Han virker nu også ret sandfærdig – medmindre du selvfølgelig er manden bag personligheden 