Efter en lang mail og en snak over telefonen, lykkedes det mig at få overbevist vores arkitekt Frida Frank, at hun skulle genoptage arbejdet.
Undervejs i den samtale fik vi afklaret
1) at vi ikke stoler på hinanden
2) at hun er ligeglad med ABR89, som er branchestandard og som vores kontrakt er baseret på
3) at hun ikke mener, at kontrakten er det papir værd, som den er skrevet på
Så er det i det mindste ude i det åbne.
Byggemødet
I dag havde vi byggemøde, hvor alle håndværkerne dukkede op. Det var det mest interessante byggemøde vi har haft indtil videre.
Frida præsterede at være usikker på informationer til tømrer, elektriker og VVS, som hun skulle have fastlagt inden vi satte byggeriet igang. Hun kunne ikke svare på simple spørgsmål og ville undersøge og vende tilbage. Hvis hun ikke har brugt tid på det tidligere - hvad er hendes mange timer så gået til?
Så gjorde hun vores entrepenør opmærksom på, at de fliser han havde sat op i badeværelset ikke var sat op efter hendes forskrifter. Forskrifter han havde efterspurgt i en måneds tid, men som hun ikke havde leveret.
Han havde lagt et par beskeder på hendes svarer i sidste uge om at han ikke kunne vente længere, men hun svarede aldrig tilbage. Hun havde jo nedlagt arbejdet.
Derfor satte han fliserne op og det var ̴benbart ikke helt i orden. Jeg m̴tte bare konstatere, at de m̴ rette det efter hendes tanker og at vi ikke vil betale de 25.000 kroner for det, som det vil koste at rette. Hvem skal s̴ betale? Det m̴ de selv finde ud af Рdet bliver bare ikke os.
Her knækkede filmen for ham og han kunne ikke holde sine frustrationer omkring hendes rolle i projektet tilbage. Han fik lukket op for posen og nævnte flere af de samme ting, som Bettina og jeg har været utilfredse med eller har haft mistanke om.
Da han var færdig og jeg havde fortalt min holdning til økonomien i det, sÃ¥ begyndte Frida Frank at ændre mening. Det virkede som om at faren for at skulle betale, fik hende til at overveje om fliserne alligevel er OK sat op. Nu vil hun “se fliserne i dagslys” og vende tilbage til os. Meget betryggende. Nu ved vi da med sikkerhed, at hun arbejder for os og for det bedste resultat. Ahem.
Efter den forestilling trak VVS os til side og hviskede sig frem til en aftale med os – bare for at der kunne blive besluttet noget men ogsÃ¥ for at hun ikke skulle blande sig. Kritisk at han følte sig nødsaget til det. Det er altsÃ¥ ikke kun entrepenøren, der har et problem.
Jeg mÃ¥tte ringe til entrepenøren efter mødet og fortælle, at jeg vil stÃ¥ i hans hjørne i forbindelse med en retssag, hvis det kommer sÃ¥ langt. Han understregede, at han heller ikke har problemer med os, men udelukkende med hende. Det pissede ham af, at hun fÃ¥r løn for at koordinere opgaven, men at han i realiteten gør jobbet for hende – uden betaling.
Opsummering
Vi er igang igen. Vi ved, at den hidtidige og allerede skubbede deadline (i morgen) ikke holder, men vi aner faktisk ikke om håndværkerne overhovedet når at blive færdige inden vi tager til Australien.
To ting er sikre. Frida Frank skal holdes i stram snor og vi står fast på, at fliserne skal lægges om. Det skal nok blive interessant.
Det lyder godt nok ikke som en sjov ombygning i har fÃ¥et gang i nu. Er det Frida’s første opgave, eller?
Jeg må nok sige, at jeg er glad for at vores store projekter er overstået, men jeg føler sgu med jer. Det er da pisse irriterende.
Håber at alt går som det skal når I når til slut.
Det er bekymrende læsning må man sige. Jeg håber I formår at få det bedste ud af det alligevel.
@Philip: Nej, det er ikke Fridas første opgave, men jeg er ikke helt sikker på, hvor mange opgaver hun egentlig har under bæltestedet.
@Gregers: Tak for tanken.
Vi gør hvad vi kan for at tingene ikke skal gå i stå og så tager vi på ferie på onsdag. Planen er, at vi slet ikke skal bekymre os om byggeriet, men det er nok nemmere sagt end gjort.
Vi har sidste byggemøde tirsdag og så må det gå som det går. Når vi kommer hjem i januar, så må vi gøre status.
herligt indlæg