Ombygningens levetid tager snart karakter af Horton sagaen. Vi har været igang længe og det er ikke til at sige, hvornår vi er færdige.
I dag har vi vores sidste byggemøde med håndværkerne og vores arkitekt Frida Frank. At vi i det hele taget er nødt til at have endnu et byggemøde viser desværre bare, hvor langt vi er nået – eller nærmere ikke er nået.
På sidste byggemøde blev det klart, at byggeriet stadig er igang mens vi er på ferie på trods af vores udtrykkelige krav om, at alle håndværkere skulle være færdige og ude inden vi tog afsted. Det tager Frida åbenbart ikke så tungt.
Kan du huske dengang du skrev opgaver i skolen? Langt de fleste elever ventede med opgaverne til sidste øjeblik, hvor den ikke kunne strækkes mere. Når det punkt var nået, så knoklede de igennem og nåede det måske. Sådan føler jeg at Frida Frank har gjort.
På sidste byggemøde gik det op for hende, hvor mange ting, der stadig mangler og pludselig skulle der ske en masse. Det er bare ikke nok og som det ser ud nu, så er projektet færdigt i uge 3 eller 4, hvis vi er heldige. Det er lidt skidt af et 6 ugers projekt, som skulle været startet 3. september. Det er en overskridelse på 15 uger. Selv med forventede problemer er det alligevel en sjat og så har jeg ikke engang talt det efterfølgende godkendelsesforløb med.
I morgen tager vi en måneds ferie til Australien. Vi har meddelt Frida, at hun ikke skal regne med os i den periode. Vi skal ikke bekymre os. Vi skal ikke tage stilling til noget. Vi skal ikke godkende noget. Vi skal holde ferie. Når vi kommer hjem, så må vi tage den derfra.
Har hun lavet fejl, så må det jo rettes.
