Der har ikke været de store skriverier og det skyldes, at der ikke er sket de store ting siden sidst.
Køkkenet har været lidt på standby grundet problemerne med koldsvandsrørene i køkken/bad området. Vi kunne ikke få fat i underboerne, som var i sommerhus. Gudskelov var de kommet hjem, da et af rørene sprang. Underboen var igang med håndklæder, da VVS’en kom op fra kælderen, hvor han havde været nede og lukke for vandet. Underboen slap med mindre vandskader. Nu er alt dog på plads og håndværkerne kan komme videre igen.
Væggen mellem stuerne er blevet fikset og el er blevet lagt ind. Ligeledes er der blevet åbnet op til den franske altan i køkkenet. I næste uge regner jeg med, at der kommer til ske mere.
Se også:
Alle indlæg om vores ombygning