Allan Schmidt

Ombyggeriparodien fortsætter. Siden indlægget Ombygning: Så er grænsen nået er der sket lidt. 

Frida Frank ignorerede vores opsigelsesmails og sendte i stedet en mangelliste til alle håndværkere og en ny deadline: 5. februar. De håndværkere jeg snakkede med var alle enige om, at det var en deadline, som ikke ville komme til at holde, hvilket også også var min fornemmelse.

Dagen efter dukkede en mail op fra Fridas advokat, der blot konstaterede, at nu hvor Frida havde sendt en opdatering, så måtte vores korrespondance jo have misset hinanden og om vi virkelig ville fastholde opsigelsen. Tjah. Jeg sendte besked om, at vi i stedet kunne snakke dagsbøder, men det ville advokaten ikke høre tale om.

I dag var jeg i lejligheden med entrepenøren og senere min kæreste og det blev klart, at alle nylige ændringer, som var foretaget i køkkenet var venstrehåndslappeløsninger. Intet mere, intet mindre. Det er bare ikke det vi har betalt for.

Det virker som om Frida ikke længere magter eller har lysten til at køre projektet ordentligt til ende. Nu skal det bare overstås og det virker, som om der gerne må hoppes over, hvor der nu er lavest. Hun brokker sig ihvertfald ikke og det er ellers det hun er ansat til.

Nyeste udspil fra Fridas advokat er endnu en ny deadline fra Frida – 8. februar. Meget typisk og meget urealistisk set i lyset af min mangelliste, som jeg opdaterede i dag.

Vi besluttede os derfor endelig at sige stop. Trække en streg i sandet og få advokaterne i spil først og dernæst en kompetent arkitekt på banen, så vi kan se, hvor meget af køkken og bad, der reelt kan reddes eller om vi skal starte helt forfra.

Vores holdning er nu, at selvom det tager 3-4-5 måneder mere, så må det gøre det. Køkken og bad skal bare være i orden. Vi accepterer intet mindre.

Man kan sige meget, men kedeligt er det ihvertfald ikke.

1 kommentar til “Ombygning: Vi kaster os i skyttegravene”