Det går helt godt med min træning. I dag nåede jeg 90 gange træning inden 5. december. Det er en god ting..
Jeg forsøgte endda at slå to mål med en gang træning og gik efter 3.200 meter på 12 minutter. Det lykkedes – næsten. Med sølle 4 sekunder missede jeg de 12 minutter og kun fordi, at jeg ikke kunne regne ordentligt mens benene piskede. Jeg var meget presset, men 4 sekunder kunne jeg altså godt have hevet ud af systemet.
Der er ikke andet at gøre end at være glad for det ene opnåede mål og så lave en liste med distance per minut, så jeg kan pace mig selv og nå det andet mål. Nu ved jeg i det mindste at jeg kan.