Mikrolån til Afrika

Del på Facebook

Jeg har lige set lyset. Eller ihvertfald en fantastisk ide.

Jeg stødte på sitet http://www.kiva.org hvor det er muligt at låne småbeløb til afrikanske entrepenører. Dermed har de chancen for at stable en forretning på benene og tjene penge selv. Når det sker, vil de gøre hvad de kan for at betale pengene tilbage – eventuelt med rente.

Jeg så en kvinde, som manglende $25 ud af et større beløb og inden 5 minutter havde jeg lånt hende pengene via Paypal. Supernemt og simpelt. For mig betød det 131 kroner som jeg måske taber. For hende betyder det en chance for et bedre liv.

Da jeg fortalte mine kollegaer om sitet, så nævnte de http://www.myc4.com, som er et tilsvarende site startet af danskere.

I modsætning til almindelig nødhjælp, så giver du muligheden for at entrepenøren selv kan komme på benene i stedet for “bare” at tage imod. Jeg kommer til at tænke på citatet:

Give a man a fish and you feed him for a day. Teach a man to fish and you feed him for a lifetime. 

som jeg synes er meget passende her.

Spred ordet om disse to hjemmesider. Kan vi bare gøre en lille forskel, så vil det være det hele værd.

Del indlægget med andre:
  • Add to favorites
  • Twitter
  • email

2 kommentarer til “Mikrolån til Afrika”

  1. RockBear siger:

    Mikrolån er en god ide. En rigtig god ide.

    Min søster fandt en bank, som mestendels tjener penge ved at mikrolåne sparernes penge videre til aaafrikanere. Man får så ikke nogen rente for indlån, men gør noget godt.

    Jeg ville nok foretrække selv at bruge indlånsrenten til mikrolån, men det er så hvad det er.

    Og så er citatet vist “Give a man a fire and he’ll be warm for a day. Put a man on fire, and he’ll be warm for the rest of his life.”

  2. Pengesagen.dk siger:

    Hej Allan,

    Jeg stødte netop på din blog i forbindelse med research til en case study om mikrolån. Vi har netop lavet en case study om MYC4, og jeg vil derfor skamløst forespørge om du kunne være interesseret i at give vores undersøgelse eksponering på din iøvrigt fortrinlige blog.

    Mvh
    Martin Brock

Skriv en kommentar